Pas på dig selv …

Det er ikke så meget alt det jeg mangler, eller ikke har fået eller står med en længsel efter.

Det mere tiden der bekymrer mig. Den hast hvormed den tager fart.

Hvor blev de lige af – de sidste mange år – den sidste uge – den sidste dag.

Jeg vil gerne træde varsomt i den tid der kommer. Ikke af angst – men fordi det er så let at haste sig fra døgn til døgn, uden helt at have fået hele sin ‘sjæl’ med.

Jeg har holdt hænder før det sidste ‘farvel’, men aldrig hørt mennesker begræde livets ‘langsomhed’.
Det var ikke de mange arbejdsopgaver, landevindinger og erobringer der fyldte.

Det der rungede var derimod alt det der ikke blev sagt, alt det der ikke blev elsket og alt det der ikke blev set … med en elsket.

Så … lad os træde varsomt i den tid der kommer. Træffe beslutninger der også vil hvile i hjertet om år – ikke de korte og hurtige fix af lykke, men dem der lægger sig som lag af næring under din hud.

♥♥♥