Jeg kan bære din kærlighed
12. januar 2021
En tale: Den vigtige kerne i dig!
25. januar 2021
Intet menneske kan passere livets landskab uden at skulle betvinge bjerge og forcere kløfter.
Bjerge af smerte og frygt.
Kløfter af uvished og angst.
Det er sådan livet er og man overlever kun i dette landskab, i fred med sig selv, hvis man formår at overkomme den rejse.
Bliv ikke hængende i den samme skygge med den samme fortælling om hvor forfærdeligt dit liv har været.
Et menneske kan leve en menneskealder i bjergets mørke – uden nogen sinde at opleve lyset igen.
Alene holdt fast af egne historier og den konstante genfortælling til andre om alle de fortrædeligheder man har været udsat for.
Livet i skyggeland bliver en identitet man ikke kan slippe, og slipper man den for et øjeblik – kan man føle sig hjemløs i egen krop.
Men alle bjerge kan bestiges.
Og det er netop denne bestigning der kendetegner et lykkeligt menneske, føder en ny epoke og sætter dig fri.
En stor del af dit liv handler om at ’slippe’ … slippe det der gør ondt, det du mistede og de drømme der aldrig kommer til at flyve.
Slippe de mennesker der måtte forlade dig, dem du selv føler du svigtede.
Slippe dit eget billede af dig selv. Slippe tab, overgreb og korridorernes ekkoer af mennesker, der ikke kunne rumme andre end sig selv og derfor heller ikke ønskede at andre skulle flytte sig eller gøre en forskel.
Slippe din egen manglende tillid til den du er. Din tabte tro på kærligheden.
Det er dén bagage du skal slippe på din vandring.
Og for hvert skridt mod toppen vil du mærke hvordan dine byrder vil lette.
Dine tanker vil flyve og du selv vil følge med.
På livets mange bjergrygge ender de fleste med at hviske ’tak’ …; ’Stolt, her står jeg’.
Med blikket bagudvendt kan jeg se langt mere end de fleste. Mit erfaringsland er rigt og min rejse har været lang.
Med blikket forudvendt ligger de tusinde muligheders udsigt. Lidt tættere på himlen lidt mere i sol end nogensinde før; Dem der har klaret at bestige et bjerg, kan fortælle andre om livet og ser en egen smerte på afstand og med forståelse for alle de variationer af en historie, der altid er en del af sandheden.
Det er ikke dine udfordringer der beskriver hvem du er – det er din evne til at håndtere dem og lægge dem bag dig, der vil fortælle din omverden, og dig selv, hvilket menneske du er på vej til at blive.
Lad intet af det der har smertet eller forsinket dig – begrænse dig. Lad intet være forgæves.
Brug al din modstand som brændsel til det bål du tænder på toppen af den kæde af klipper du kan kalde dit liv.
Du er enestående, stærk og smuk.
♥♥♥
11 Comments
Så godt sagt det giver mig så meget energi at læse alt det du skriver
Gid det var enkelt, for det lyder godt.
Men man kan desværre blive udsat for en smerte, som man aldrig kommer over eller efter. Sådan kan livet også være, og det skal accepteres af omverdenen. Ikke ties eller gøres til tabu. Sorg kan ramme alle, men ikke alle kan overleve sorg. Sorg kan være større end livet selv.
meget smukt og rigtigt skrevet.Livet er meget lettere nu.
Så sandt ❤️ hvor kan jeg genkende meget af det
Har besteget mange bjerge og været i mange skyggedale. Men uden det ville jeg ikke være den, jeg er idag. Jeg er stolt og taknemmelig
Har købt din bog og er meget inspireret
Endnu engang tak for disse dejlige ord, som jeg tager med mig på min vandring mod toppen af mit bjerg. Stenene og hullerne på vejen, er mine oplevelser i livet, dem kikker jeg på og vandre så videre. Og som du så tit siger,, lad kragerne flyve over dit hoved, men sørg for at de ikke bygger rede i dit hår. Tak for dig Pernille. Knus fra Maria
Min aftenbøn:
Min Gud- Vor Far:
Tak for din kærlighed
Altid føler jeg mig elsket af dig.
Jeg er et Gudsbarn dybt i mit hjerte
Tak for du passer på min kære.
Jeg beder dig:
Fyld mit sind med stilhed
Min sjæl med håb
Mit hjerte med mod
Når jeg mærker frygt og angst
Lad det ikke overmane mig
Lad et ord fra dig vise mig vej
Så jeg bevare min tillid til mennesker
Og min kærlighed til livet.
Tak
Tak for denne dag, som jeg fik givet.
Amen.
Gode brugbare ord
Det giver en masse ny energi og gåpåmod, at læse dine indlæg
Tak for disse ord. Var ude at cykle og så kommer tankerne. Drømmer meget den sidste tid,om at rydde op, jeg rydder bare SÅ meget op og gør rent!! MEGET er sket , meget skal ske!! Tænker på vejen op af bjerget, på de venskaber jeg har og hvorfor. Tvivlen om sin egen måde at være på, given i og modtage af det venskab. Spørger mig selv hvorfor det er så vigtigt at det næsten kun er mig som kontakter personen? Er det så vigtigt? Og hvorfor? Behov for kontakt.. behøver det at veje lige meget på begge sider?Jeg forandre mig ,Ja, og det er jeg glad for!!
For at bestige de højeste bjerge, må jeg gennem de dybeste dale. Jeg er dybt dybt taknemmelig for min rejse