Lidt om at elske en mands rungende NEJ!

Jeg blev engang, da jeg var single, spurgt til et foredrag … hvilken en mand jeg ledte efter? Dertil svarede jeg, at jeg bare gerne ville ’ejes’. Det skabte en del furore, men det var sandheden og det er det stadigvæk …  den dag i dag, hvor jeg rent faktisk ER ejet og nyder lige netop dét privilegie.

Sagen er jo den, at mange kvinder ønsker, at mærke den maskuline kraft – som det sunde modspil til den styrke vi selv bærer.

Mange af os vi gerne føle, at vi kan slippe magten.

Dyrke det magtes’løse’  … altså løsne os fra den.

Være skrøbelige, stille, små og så indimellem bare overlade alle beslutningerne til en, der godt vil tage dem for os; Kors hvor har jeg været træt. Jeg har jo ’ejet’ det hele i en lang årrække. Haft hovedansvaret for økonomien, huset, terminen, græsplænen, en omsætning i millionklassen, et stort personale, børnene, hunden, katten, et sprængt vandrør, vaskemaskinen, indkøb…  Det har aldrig været et problem for mig, men det var ensomt.

En velmenende ekskæreste, ville give mig et godt råd; han mente, at jeg skulle passe på med at ’fylde for meget’. Efterfølgende kom jeg til den konklusion, at det var sig selv han talte om, at han fyldte for lidt og derfor blev det mig, der fyldte for meget. Og lige netop denne erkendelse blev årsagen til, at jeg, her i en voksen alder, for alvor kunne sætte ord på hvad det var jeg ledte efter.

Og hvad betyder det så at være ’ejet’ rent praktisk og dagligt? Det betyder at jeg lytter til min mand og i de sammenhænge hvor der er en konflikt, lader ham bestemme og det gør jeg med glæde og en vis lettelse. Jeg sætter ikke en dagsorden for vores dagligdag – det gør han heller ikke – vi sætter den i fællesskab, men jeg har givet ham, den samme vetoret som jeg selv nyder og jeg respekterer det ’nej’, han giver udtryk for, når hans grænser er nået …  som jeg har min fulde ret til et nej, når det er mine der udfordres.

Og hvad er det så for et maskulint ’nej’ jeg har lært at respektere og forstå:

Det er ’nej’ tak til lange, følelsesladede diskussioner – han orker dem ikke!

Nej til regler, men ja til aftaler

Nej til ordrer og kommandoer

Nej til bebrejdelser

Nej til at blive hjemme, når der ligger et dybt behov for at drage ud

Nej til at være enig

Nej til at lade mig bestemme hvor alt skal stå i hjemmet

Nej til at opfylde mine behov for rengøring og oprydning, når jeg føler det er ’tid’

Nej til at deltage i arrangementer hvor vi begge er inviteret, men hvor han har et andet ønske for den weekend.

Og ’nej’ skal respekteres som et nej, der ikke efterfølges af en afstraffelse i form af manglende nærhed, sure miner og dårlig stemning.

Ingen af hans ’nejer’ finder jeg svære … jeg har aldrig dyrket hævntogter og har for længst ryddet bebrejdelserne bort fra al kommunikation. Det er snakken om retten til et ’nej!’ der har været den mest interessante for mig og ikke mindst måden, det bliver formuleret;  han kan indimellem tordne NEJ og STOP, når noget kører på grænsen og han forklarer,  at det følger med hans maskulinitet.

Jeg er kommet til at elske ham for det. Her er ingen undskyldninger eller et dukket hoved og ingen snak om hvor meget jeg fylder i vort parforhold og det giver mig friheden, til at være lige præcis den jeg er, sige det jeg vil og gøre det jeg vil. Hans NEJ handler ikke om mig, men om de grænser han har i sit liv og det er den store forskel.

Hele konceptet bliver endnu mere spiseligt ved at det ikke er NEJ, der fylder mest. NEJ ligger som en grænse der bliver trukket, når han føler at de rammer han har sat for eget liv bliver overskredet. Det mest dominerende i vort liv sammen er hans JA!

JA til forskelligheden

JA til nysgerrigheden

JA til udviklingen

JA til at lade mig leve mit liv og leve mine drømme.

JA til loyaliteten

JA til livet

JA til kærligheden

Så her lever vi … sammen. Som mand og kvinde. Vi dyrker forskelligheden. Næres ved den og vokser i den sammen.

Underkuet? Ikke tale om. Og næsten tværtimod; jeg trives i den klarhed og de faste udmeldinger. Slut med gættelege og gådefulde anstrengelser. Her er ingen tilpasset virkelighed, men en ’han’ og en ’hun’ og en dyb anerkendelse af de behov der driver os hver især. Elsket.

………………….

Hvis denne tekst taler til dig så giv den et ♥

Du vil sikkert også vædsætte denne tale: Jeg kan bære din kærlighed!