Jeg kan bære din kærlighed - Pernille Aalund
Lidt om at træffe de rigtige valg. Det er aldrig for sent.
8. januar 2021
En tale: Mod og modstand
22. januar 2021

 

”Hvis jeg ikke kan bære din kærlighed – er jeg ikke den rette …” Sagde han, efter hun havde undskyldt de mange ord, alle drømmene og alt det, hun havde forestillet sig, de skulle udvikle sig til at blive sammen.

Kærligheden har ingen alder, den kan muligvis ændre karakter, og for dem, der har mærket smerten, kan overgivelsen være svær. ”For hvordan tør jeg være dén, jeg er – og intet andet – hvis det jeg ‘er’, ikke er godt nok?“

Men det, du ’er’, BURDE være godt nok eller mere end godt nok, og man skal ikke overgive sig til et andet menneske, hvis kompromiserne er for store og kravene på grænsen til det umulige.

Man skal ikke presse puslebrikker sammen i det store billede – hvis de ikke passer, og hvis man alligevel presser – skal man gøre det med bevidstheden om, at det vil volde problemer andre steder. Unødvendige uoverensstemmelser omkring hverdagsdetaljer, medmindre rummeligheden er en del af aftalen, og en del af aftalen også rummer en fælles forståelse for, at der er ting, man bare aldrig nogensinde kan få ret i, og det accepterer man, og man forfølger det ikke. For kærligheden går ikke hånd i hånd med bebrejdelser og krav.

Kærligheden tåler alt og tilgiver alt.

Men indimellem forveksler vi kærlighed med en længsel og et savn.

Vi presser den brik ned, selvom det helt tydeligt – set på afstand – ikke er muligt. Og det, der bare burde glide på plads helt naturligt, bliver dysfunktionelt, og vi bilder os selv ind, at det godt kan lade sig gøre, og pludselig har vi fortalt os selv den samme løgn i årevis: Historien om, at brikkerne IKKE behøver at passe, og det netop er DERFOR, det er så godt – selvom intet er godt, og nætterne gør ondt, og dagene er lange, og der er ingen trøst, og var man alene før – er man ensom nu.

”Hvis jeg ikke kan bære din kærlighed – er jeg ikke den rette …”

Kærligheden skal aldrig være en forhindring, aldrig en byrde, aldrig forbundet med skyld.

Ægte kærlighed giver dig dét, du har fortjent – nemlig at blive elsket. Og gør dig til redskabet i opbygningen af den, du elsker.

Kærligheden er det mest magtfulde middel, når det kommer til at flytte mennesker, give dem styrke og mod.

Kærligheden er IKKE destruktiv, gør IKKE ondt. Kærligheden heler, holder, hærder og udvikler sig med de mennesker den omfavner …

”Hvis jeg ikke kan bære din kærlighed – er jeg ikke den rette,” sagde han, efter hun havde undskyldt de mange ord, alle drømmene og alt det, hun havde forestillet sig, de skulle udvikle sig til at blive sammen.

”Det er alt for tidligt,” tænkte hun. Men det var det ikke.

……………………………………………………………………………….

 

13 Comments

  1. Vita Rachlitz siger:

    Kanon….

  2. Jane siger:

    Jeg ville ønske du indtalte alle dine taler. De ville tale så meget mere til mig når jeg kunne lytte til dem❤ forstår du? ❤

    • Pernille Aalund siger:

      Kære Jane 🙂 Tak, Mange af mine taler er indspillet … også denne, som enten kan downloades via mofibo eller købes som en CD 😉

  3. Inge Dina Schmidt-Davidsen siger:

    Øredøvende rigtigt! ❤

  4. Min kone og jeg har kæmpet i flere år, for at få det hele til at hænge sammen.
    Mange andre havde sikkert givet op, og var blevet skilt, men vi har kærligheden, og derfor kæmper vi stadig videre.

    Mit ordsprog er som følger (og har været det i mange år)

    Døden adskiller ikke, kun mangel på kærlighed…

  5. Smukt, klogt og sandt

  6. Janni Zenia Margry siger:

  7. Henry siger:

    Spot on for mit vedkommende, lige der hvor jeg staar nu med en voldsom smerte, efter at have lukket op for kærligheden efter 8 års pause, hvor jeg helligede mig mine børn og vores hverdag. Så begyndte jeg at skrive med en mand, og jeg forelskede mig fuldstændig og ukritisk I ham for 2 måneder siden. Han kunne ikke følge med og havde ikke den samme intensitet I sine følelser for mig, som jeg havde for ham, og han brød I fredags. Jeg sidder tilbage nu og føler mig slet ikke god nok, føler mig vraget og kan slet ikke være I mig selv.. det gør så ondt. Jeg glemte nok mig selv og overgav mig helt uden at høre på ham, for han gav mig nok tegn undervejs, som jeg ikke ville se. Måske fordi det var så længe siden. Jeg er brændt barn nu, og vil helt sikkert passe bedre på mig selv fremover…

  8. Tina Dahl siger:

    Dine tekster giver mig så meget selvindsigt. Tak ❤️

  9. Rie siger:

    Ja man blir meget ensom hvis man ik blir elsket rigtigt af sin elskede. Hvilke velsigenelse at komme ud og være alene og forbundet igen. Med livet og universet. Tak

  10. Sarah Lauridsen siger:

    Måske rigtigt. Men av! Godt skrevet.