Hvis livet skal ændres, må vi tænke modsat

En tale:  

Vi har mulighed for meget mere, end vi tror.

Mulighed for at ændre vores liv, mulighed for at vælge lykken, mulighed for at finde kærligheden, hvis den mangler, eller genopfinde den, hvis den, vi har, ikke føles fyldig nok, tilstrækkelig nok eller stærk nok til at løfte os derhen, hvor vi gerne vil være.

Men tiden … vi skal begynde med tiden, vi har mulighed for at bruge den bedre:

Mulighed for at fylde den med ingenting i stedet for at fylde den med alt.

Og så i stedet lade alt ske i det ingenting, vi har født.

Som et tomt hus, vi flytter ind i, uden planer.

Uden nogen som helst forestilling om, hvad der skal hænge på væggene, hvad vi vil stille i hjørnerne eller hvem, der skal sidde i sofaen, men lad bare nyt flytte ind og dermed bryde den vane, der har sat dagsordenen for den, du er nu.

Ja, dig …

Gør det modsatte af, hvad du plejer, og i stedet for at planlægge alt og skabe en ny kopi, gentage dig selv – lad det uplanlagte blive en del af alle dine trin – fra mennesker til møbler.

Lad tiden gå.

Dine vinduer mod verdenen udenfor – vælg en anden udsigt.

Gå modsat.

Lad tiden gå.

Og i stedet for at tro på, at det er dén eller dén slags mennesker, du trives med eller føler dig tryg med …

den by, den gade, det job … gør noget helt andet og oplev, hvordan det alligevel giver mening – skaber helt nye perspektiver.

Erstatte boligkatalogerne og magasinernes kopier af andres drømme med egne.

Opleve, hvordan det nye afsæt er med til at definere det, du gerne vil blive.

Og at det, du troede, var en lov i dit liv i går, i dag er en dunkel fortid – et vagt minde, en del af alt det, du var.

NU er du en anden.

Det er derfor, at mennesker med erfaring i at ændre retning begynder retningen med en ændring.

For man kan ikke skifte bane, liv, kærlighed, hverdag – når man hænger bag de samme vægge, i de samme rammer med de samme mennesker i vanens navn, i pligtens navn. I angst – tryghed – fordi det føles en lille smule mere sikkert at stå derinde og længes efter noget, man alligevel ikke tror på, kan ske.

Forputtet – forhutlet – forbigået – forladt af sig selv.

Lettere end at gå modsat, tænke modsat og handle modsat, indtil ’modsat’ bliver den nye vane, de nye rammer –- den sikre grund under det nye hjem.

Og sådan:

Det, du ville skulle ske … er sket.

♥

Talen om at ‘Tænke modsat’ finder du i bogen: 10 taler om at turde være sig selv.

♥