Din frihed til at leve eget liv!
11. marts 2018
Løft din pande stolt, også selvom du tænker: Jeg har fejlet!
13. marts 2018
Der findes mennesker for hvem andre menneskers glæde, ord eller blotte tilstedeværelse minder dem selv om alt det, de SELV mangler og ikke selv ved, hvordan de skal få.
Mennesker, for hvem godhed udelukkende konfronterer dem med egne ugerninger. Og sandheden kun spejler egne løgne.
Der findes mennesker, der invaderer andre menneskers rum med ord, der flyder som råd fra gammel frugt, og de stopper det ikke, men dumper deres affald i forhaven hos hende eller ham eller dem – alene fordi dem, de misunder, ikke tænker på samme måde, lever på samme måde, ytrer sig underligt – eller måske bare har valgt et andet liv.
Det er muligt, de i handlingen mærker egen smerte lidt mindre, eller også føles det bare vant, fordi de selv blev invaderet, og intet var helligt, og alt var forkert, og det er en cirkel, de ikke kan bryde, for det føles lidt bedre at nedgøre andre end selv at pløje en ny fure, så en ny tanke og høste en ny adfærd.
Lad ikke den slags mennesker styre DINE valg eller sætte en dagsorden for DIN dag.
Lad ikke andre menneskers utilstrækkelighed bestemme din afgrøde, dine markers vidde eller udsigten fra din jordlod.
Lug ud i det ukrudt, de sætter og gør det hårdt og effektivt.
Fjern det affald, de dumper i din forhave … det skal ikke ligge som ord på dine sider og vægge. Som gemte breve i skuffer og bokse.
Giftig sladder.
Andre menneskers gylle vil ikke bidrage til din vækst, der er kun stanken, og skal det lugte, bør det komme fra eget hold.
Lad dem ikke betræde dine jorde, medmindre de kan respektere dit ejerskab.
Ejerskabet til at tænke selv, tale højt og leve det liv, du finder bedst for egen skyld og dem, du lever med. Elsker med og tager ansvaret for.
Ejerskabet til egen moral og egne valg.
Friheden.
Og når det så er skrevet og gjort. Når der er muget ud, renset bort og kørt væk.
Så skal du glemme dem.
Forlade tanken, synet og hele den uro, deres ords tilstedeværelse bragte ind i dit liv og dit hjerte.
Kig på det nye land, der skal dyrkes, og på dem, der skal befolke de stier, du har ryddet, gå i dine skove, spise af dit brød og drikke af dit vand.
Drøm om de kommende års nye afgrøder.
Og grib så den plov.
Kør den stædigt i stilling og tro på, at alt, hvad du vælger at plante i de furer, du kører – vil vokse i de sundeste rammer, gødet alene i de stærkeste værdier og med de bedste hensigter.
♥♥♥
Hvis dette var en tale der betød noget for dig, vil du helt sikkert forstå og finde værdi i: ‘Du kan ikke være venner med alle!’
♥♥♥
10 Comments
Tak for denne tale som talte meget til mig. Jeg kan genkende og nikke smilende til egne erfaringer jeg har gjort mig. Uha hvor kræver det mod at slippe…..men det starter vel med en beslutning og motivationen til den, skal nogle gange gro lidt….ligesom at finde frem til et manifest om ens egne dybeste værdier og at leve efter dem. Skønt når man så om længe møder andre med lignede afsat i livet og mærker hvor let det ren faktisk kan være og endda opleve det omsat i praksis og handling:) Ha’ en dejlig dag!
Tak for din kommentar … intet kommer bare af sig selv. Alt skal modnes. Gro … først derefter er man parat. Enig.
Ha’ en dejlig dag tilbage 🙂
Du har sikkert ret Pernille men har man haft fælles have i mange mange år og ansvar til sidst mere og mere bliver den enes ansvar snigende og at kærligheden stadigvæk er meget stor til den fælles have som kun bliver passet af den ene. Hvad gør man så?? Lader haven være så den gror vildt eller??? Syntes ikke det er nemt så beslutningen om at forlade fælles haven er kommet men bliver forpint i stedet for så må lave en ny have et andet sted ønsker dig en dejlig dag
Måske skulle du ikke tænke dit/mit …. måske du bare skulle nyde haven … og haven og dig som et enestående forhold. Hvis det bliver for hårdt at holde den alene, må du finde dig en anden have. Desværre kan man kun sjældent tvinge mennesker til noget de har ‘forladt’ eller mistet glæden ved.
Dejligt er det dog, at din glæde er intakt. På den måde er du stadig beriget. Tænk ikke over hvad du har mistet, hvis du magter opgaven selv. Tænk istedet over alt det du har af glæder ved ‘din’ have 🙂 Dette er blot en refleksion …
Ooohhh….needed that!!!! TAK TAK TAK… for at kridte banen op…Tak for at minde mig om at jeg lige netop dér var på vej ad den forkerte vej, dog med tanken… hvornår er det et kompromis, hvornår er det at miste sig selv? TAK
Et kærligt knus til dig.
Tak Pernille jeg har osse givet slip,og efter en rum tid har jeg tændt et lys inde i Kirken og ønsket det bedste for dem det er en dejlig fornemmelse bagefter at åbne den store dør og gå ud i den friske luft ,gladere og lettere bedste hilsner Anemone
Åhhh ja… den følelse kender jeg godt. Tak fordi du deler 🙂
Den ramte lige i hjertekulen og minder mig om hvorfor det var jeg forlod min eks- mand for snart mange år siden. Rent følelsesmæssigt holdt jeg desværre fast i de efterfølgende år indtil jeg pludselig indså at jeg var blevet et offer og SÅ stoppede det ❤️.
Derudover er jeg nødt til at knytte en kommentar, som ikke handler om denne tale men: TAK – for mange år siden købte og læste jeg romanen “Syv kvinder” og den sidder stadig i mig . Den står stadig i reolen og ta’s frem en gang imellem. Jeg ved ikke helt hvorfor den berører mig så dybt, men den betyder meget for mig
Tak for refleksion og tak for de ord du lige fik knyttet til min første roman… den sidder også i ‘mig’, selvom jeg var ganske ung da jeg skrev den. Smukt at du har forladt offerrollen. Dér er man ikke til glæde for sig selv og ej næppe for andre. Må du ‘folde dig ud’ stærkt i de kommende år!