Dét, de andre siger og dét, du gerne vil være …
28. marts 2018
Det er senere end du tror …
29. marts 2018
Det er dig jeg taler til.
Du, der gerne vil have noget nyt, men hænger i det gamle.
Du, der ikke fik det helt som du ville, men alligevel aldrig helt har sluppet drømmen.
Det er dig, der elskede forgæves, men stadig håber på kærligheden.
Dig, med smilet gemt bag øjnene og små drag af bitterhed i alle de toner du synger.
Det er dig jeg taler til.
Ingen bør synge forgæves, græde forgæves, elske forgæves – leve forgæves.
Og det er muligt, du føler du drukner, er levende begravet, malet op i en krog. Men selv det mest klemte menneske kan sparke sig fri af et selvskabt åg; Du kan ikke forhindre at livet ramler omkring dig, men du kan modtage dine slag med en tro på, at der er andet end lige den smerte du står midt i lige nu.
Og når alt kommer til alt er det troen der flytter dig.
DIN tro på DIG. Og alt det der er mere end dig – og som venter så varmt derude.
Det er dét program du skal downloade.
Din tro på noget andet og noget bedre.
Din hjerne, der skal arbejde med en ny vinkel, dit åndedræt der skal trække det ind, dit hjerte der skal føle det og din mave, der skal mærke det.
Det er dig jeg taler til.
Men vi er mange vidner, mange der kender en historie og husker den … om da det utænkelige BLEV tænkeligt og derefter virkeligt og det er dig VI taler til.
♥♥♥
7 Comments
Så smukt og rigtigt
Kære Pernille
Det var lige boostet jeg havde brug for i dag
Jeg er igang med at leve min drøm ❤️ Er nået til fase 2. i mit “projekt” og det er lidt hårdt …. skønt, men kræver vilje og tro. Og det har jeg BIG time men dine ord om DIN tro på DIG gav lige ekstra energi
Tak
Trine ❤️
Kære Pernille
Jeg fyldte år i går og lovede mig selv at dette nye år skal være året hvor jeg ændre min tilværelse, og nu har jeg sagt det højt også – Tak 🙂
Din hjerne hører først hvad du siger til den, hvis du bruger din stemme 🙂 🙂
Græder mens jeg læser dine ord….. hvor de rammer hårdt – men alligevel føles så rigtige……. Jeg vil så gerne…… alt det der ligger derude….. – men synes ikke at kunne få fat i det.
Kære Stine … Det er en proces. Du lærer dig selv at kende. Vi kan første handle på vores inderste længsler, når vi for alvor er klar.
Rigtig godt skrevet