
De 10 familiebud – Code of conduct!
7. februar 2024SOPHIARKA – 2026
Et spirituelt ledelsesforløb for kvinder
TAG MED PÅ DEN SMUKKESTE REJSE!
En helt unik mulighed for at lære – være, ære, nære og ‘bære’ en ægte tilstand af ‘forbundethed’.
2025 blev året hvor jeg valgte at vende livet, forsimple det og koncentrere mig om en endnu dybere tilgang til spiritualitet og tro. Det blev derfor også året – hvor jeg fødte ideen til en mindre gruppe der helt parallelt, skal følge processen og rejse med.
En udviklingsproces for kvinder, der, som jeg, ønsker at bevæge sig endnu dybere ind i den spiritualitet, der er så vedrørende for et liv i harmoni og fred. Forbundet.
DETTE VIL DU LÆRE … ELLER BLIVE BEDRE TIL:
At etablere oplevelsen af at være ægte forbundet med det ‘alt’ og den storhed du lever ‘i’ og med.
At skabe og leve i følelsen af fred og ægte kærlighed.
At modtage og møde de profetiske svar på livets mange spørgsmål. At arbejde profetisk med fremtiden.
I denne tid og i denne tilstand – forbundet.
At finde ind til kernen af egen sjæl!
HVORFOR ER SPIRITUALITET SÅ VIGTIG I DENNE TID?
Spiritualitet er frem for alt en ‘tilstand’ – en sjælelig oplevelse – knyttet til værdier, det meningsfulde, ærlige og kærlige.
En tilstand hvor man modigt tør stå alene i kraft af sig selv – tæt på egen kerne og på samme tid føle sig mere rig og mere elsket – end nogensinde før. Betingelsesløst. Forbundet til den skaberkraft, der løber gennem alt levende. I lethed. I kærlighed
Det er ikke en lineær vej. Og slet ikke målbar set med nutidens øjne.
Den går ikke gennem teorier, men gennem erfaring, livsvisdom og det kærlige møde med andre nysgerrige og søgende sjæle. Gennem tab. Gennem overgivelse. Gennem de øjeblikke, hvor alt det, vi troede vi var, falder fra – og det, vi i sandhed er, får lov at træde frem.
Det er modet til ikke længere, at skulle forklare sig: Sjælen lader sig ikke imponere. Den kalder ikke på præstation. Og vi behøver en ren sjæl og et åbent hjerte, hvis vi skal forbindes til den kraft – der samler det hele. Der hvor vi kommer fra.
Lige dér, ophører smerte, uro og ensomhed. Frygt, sorg og angst.
Du ER elsket …
MIN BAGGRUND KENDER DU MULIGVIS, MEN HER ET PAR STIKORD ALLIGEVEL:
“Jeg har været en del af flere topledelser gennem mange år. Siddet i direktionen med ansvar for en omsætning på henved en halv milliard kroner. Jeg har skabt virksomheder og produkter der kiggede langt ind i fremtiden. Været ‘first mover’. Og så har jeg arbejdet med og på – stort set alle eksisterende medieplatforme, samt skrevet en lang række bøger.
I alle aspekter og i alle beslutninger har jeg haft en spirituel indgangsvinkel – lige så tydelig som et regneark…
Men også privat – ‘forbundetheden’ er et arnested, mit helle, min fred og min store interesse. Mit visdomsfelt …
ET ÅR OG ET NETVÆRK.
SOPHIARKA betyder ‘Et helligt rum for visdom og transformation’. Og beskriver den proces, ‘rejse’, den enkelte deltager i min kommende gruppe, alene, og i samspil med de øvrige, gennemgår på vejen hen imod et liv med en højere grad af ‘forbundethed’, bevidsthed og tilstedeværelse.
Selve forløbet strækker sig over et år. Efter endt forløb, vil du og de øvrige i gruppen, få mulighed for at fortsætte i et faciliteret netværk med årlige møder. På den måde kan nye, tillærte færdigheder vedligeholdes og erfaringer kan udveksles i et trygt miljø.
HVEM ER DU?
SOPHIARKA henvender sig primært til kvinder i ‘ledende roller’. Det betyder, at du enten befinder dig i en stilling med ansvar i det daglige – eller er et sted i dit liv, hvor du har valgt at tage et ansvar der rækker udover egne oplevelser af at være ‘en succes’. Udover anerkendelse og synlighed. Du vil gerne ‘hjem’ i dig selv.
ARKA#1 er navnet på den første gruppe. Den består af 8 – 10 deltagere og forløbet ‘Forbundethed’ – kan sidestilles med en uddannelse i åndelighed. Eller måske endnu bedre: En ‘dannelses’ rejse.
IKKE EGO, MEN SJÆL:
Modsat mange andre forløb indenfor dette område – er vi udelukkende deltagere i kraft af det sjælelige. Der er derfor ingen synlige titler, status eller baggrunde. Du deltager på et sjæleligt plan og vi møder hinanden på et sjæleligt plan.
Det kan føles utrygt – eftersom de fleste af os har brug for at være i rum med ‘ligestillede’, vi vender os helst mod mennesker vi kan spejle os i, men det står oftest også i vejen for egen personlige udvikling og rejse: At lære at kende og møde mennesker spirituelt – udvikler os menneskeligt og … spirituelt. Og dermed er vejen til en tilstand af ‘forbundethed’ åben og ren.
Den indre rejse for dig som deltager:
1. Vejen ind … Hvem er du?
2. Find vejen … Hvor skal du hen som leder?
3. Brolæg vejen … Hvem skal med?
4. Gå vejen … Hvordan finder du styrke og mod?
5. De mange veje … Hvordan åbner du for energien og bliver i feltet?
6. Vejen ned … Hvordan håndterer du modgang?
7. Vejen op … Forbundet i lys.
8. Vejen ud … At bære lyset.
9. Vejen … At være lyset
Forløbet bevæger sig gennem en lang række eksperimenter, øvelser og ‘lege’ hvor ved du vil opleve den stærke følelse af at være forbundet og mærke den fylde der følger med.
Den ydre fysiske rejse. Tid, sted og indhold:
Dato og sted:
Velkommen!
Meditativ Healing.
Lynæs Hotel.
Onsdag d. 18. februar 11:11 til ca.17:00
Modul 1.Forbundet … gennem profetiske redskaber.
Ordets magt: Det talte, det tænkte, det skrevne. Bøn, manifestation og invokation. Meditativ fylde.
Inspirationscenter Maribo
Mandag d. 16 marts kl. 9:00 – Onsdag d. 18 marts kl.17:00
Modul 2.Forbundet … gennem det skjulte sprog.
Det skjulte, det gemte, det glemte.
Gennem blindtegning, tungetale, flow, dans, trance, forudanelser … syn og tegn.
Inspirationscenter Maribo
Mandag d. 18 maj kl. 9:00 – Onsdag d. 20 maj kl.17:00
Modul 3. Forbundet … gennem healingens kraft.
De gaver du allerede er i besiddelse af: Fjernhealing, håndspålæggelse, havening, healende ord. Det healende sprog! Gennem ting og symboler.
Inspirationscenter Maribo
Mandag d. 21 september kl. 9:00 – Onsdag d. 23 september kl.17:00
Afslutning
Meditativ Healing:
Lynæs Hotel
Mandag d. 19 oktober 11:1 til ca.17:00
Samlet pris: 40.000 plus moms ved enkeltkøb.
Ved betaling i 2 eller 4 rater tillægges et gebyr.
Betalingen/betalingerne gælder som endelig tilmelding.
Pris: 40.000,- plus moms.
Henvendelse og ansøgning: Pernille@pernilleaalund.com

