3 grundregler der kan redde et parforhold
14. april 2018Der ligger det så … dit land, dit liv, din virkelighed.
18. april 2018
Om at rejse sig og gå videre …
Hun talte om det samme svigt i årevis: Hende der kom og tog ham hun elskede og ikke lod andet tilbage end tomhed. Det modbydelige i handlingen. Ydmygelsen, savnet og alle de løfter der pludselig blev erstattet af en ny virkelighed.
Der kom aldrig en ny mand, der var ikke plads i sengen. For katten og puderne og pynten og det sengetæppe der havde lagt sig med årenes tyngde over det hele. Broderet med hårdhed af lapper der sirligt var hæftet i hånden. Vat i lag, klippet til felter under stof i pasteller – små levn fra barndommens pigeværelse.
Lad ikke ting der sker – ske forgæves.
Intet tab er tab alene; bagved det tabte ligge ofte en helt anden fortælling. Ikke din, men en andens, eller de andres og selvom din fortælling er dig selv allernærmest, kan de andres indimellem fortælle dig mere om dig end du selv er i stand til.
Der er ingen kærlighed uden smerte. Intet tab uden en sejr. Og hver gang vi tvinges i knæ, sættes på bænken eller efterlades blandt de efterladte, mens bussen til sommerlejeren er befolket af vinkende børn – er der en anden vej væk – end den sorte vej til den bagerste del af dit hjerte.
Fejlen ligger sjældent hos de andre alene … hos ham der gik eller hende der kom, og tog det der ikke var hendes. Ofte er det end ikke en fejl, men tilfældigheder, tiden og en række umulige og dybt uretfærdige omstændigheder der tvang dig ind i mørket.
Dvæl ikke i smerten.
Brug ikke alle dine vågne timer med at leve i en konstant analyse af alt hvad der hændte.
Forlad det tæppe og den nål og det vat.
Din barndoms drøm og den tyngde af tryghed du kravler ind under hver gang livets krøllede kaos rammer dit rum.
Bag dine valg om ikke at forvente det bedste, ligger en stille angst for at det aldrig vil ske.
Gå i stedet modsat.
Skal der knyttes et tæppe og trækkes en tråd – bør det være gennem et liv. Konstant beriget af dine erfaringer.
Et tæppe der kan bære. Til at gå på. Videre.
♥♥♥
Indimellem sender jeg et nyhedsbrev ud… eller måske mere et lille sammensurium af tanker. Det koster ikke noget og du kan tilmelde dig via dette link.
♥♥♥
10 Comments
En svær erkendelse. Men hvor har du ret, livskloge Pernille.
Mange gange,er det mere tanken”hvorfor”… hvorfor forlod du, hvorfor løj du..
Det er måske derfor man analysere og prøver at forstå det svigt.. ja man er 2 til en tango,og forskellige måder at svigte på.. og det tager laaang tid at komme sig over 17 års samliv..
Hvorfor må man ikke snakke om svigtet?eller det der forgik?
Alt andet skal man snakke om for st få løst din krise, men ikke sit svigt som ingen mening giver..
Jeg forstår bare ikke meningen med livet nogengange(im so sorry)
Intet menneske har fortjent at blive trampet på bedraget løjet overfor.. uanset hvad.
Men forstår godt det du skriver, det giver mening.. men tror stadig der er forskel på mennesker, og hvordan svigtet er foregået.;0(
Uhh det rammer. Tager det til mig, og påtænker at starte på nyt tæppe. Fuld af farver og kærlighed.
Jeg forstår mere og mere den med ! Tiden læger alle sår ! / Smerten blir mildere over tid ! Hendes ansigtsmil i hukommelsen blir utydelig,hendes gronne ojne blir til sorte huller i et utydeligt ansigt,hendes stemme blir utydelig i dine dromme, du på vej videre, videre i livet,med ting du selv har lyst til, smerten sakker bagud ,den er der stadig som et minde ,et minde om alt det gode der også var ! Ydmygelsen og svigten fra hende gjorde der stærk og fri ! Fri til at være den du er, stærk til at sige fra til endnu en nasesist. Kh Allan.
Pernille skriver “livet må leves…for at kunne forstå det” Jeg tænker at Pernille i hendes tekster skriver hvordan hun forstår…udfra det liv hun lever og har levet. Vi andre lever og har levet vores liv…..et liv vi skal lære af og forstå og netop derfor tænker jeg ikke hendes tekst og tale som nogen guide, regel eller rettesnor for livet……blot en dagbog man kan lytte til og så må man skrive sin egen dagbog…….ingen andre kan.
Kære Anette … helt helt rigtigt. Der findes intet JA eller NEJ… Intet enten eller… der findes lige så mange muligheder og liv som der findes mennesker. Jeg har valgt at dele ud af mit liv og mine erfaringer… baseret på eget liv, samt de tusindvis af interviews og samtaler med andre mennesker over mange år. De der følger mine tekster plukker i det de kan bruge. Resten finder andre veje og andre inspirationskilder…
Så sandt ❤️
Hold nu op. I mig ringer den ind med svært svært parforhold. Vi har mest haft downs i de 7 år det har varet. En masse er blevet lovet efter et sidste brud fir 3 år siden. Men den nye udgave af kæresten lader vente på sig. Nu hvor jeg sidder i saksen med fælles hus. Jeg er utro mod egne værdier, utro mod mig selc hver eneste dag. Stået på så længe at jeg nu tvivler på om det ‘virkeligt’ er mig den er helt gal med! Alle udfordringer vendes med pilen mod mig, uanset hvad. Den er 100% sikker. Hans ekskone er skyld i han ikke ser sine børn. Nu er jeg skyld i de kun sidder på deres værelser når de er her. Jeg ser istedet en mand der er vred og bitter på livet, men som kke er istand til at tage ansvar for eget liv. Men ja jeg er rundtosset efterhånden fordi han får mig fortalt at det er min skyld. Og at jeg bare kan beslutte mig for at slette alt der har været i fortiden af bævl og besvær, men så tages læringen jo ikke til os.
Hvad er mon op og ned? Jeg er ved at miste egne fornemmelser, som i øvrigt ellers er enormt stærke normaltvis. SKAL jeg blive? For han lader mig ikke gå…….
Puha din historie rammer lige ind. Minder SÅ meget om min egen på rigtig mange områder.
Sender dig et kæmpe stort kram, og håber du en dag får modet til at rive dig løs. Du fortjent så meget mere. ❤️
Hej MAIBRIT.
Prøv at Google og læse nogle tekster om narcissisme og narcissister! Jeg har været der! Er ude af det nu, men vi har børn sammen, så fri af det kommer jeg aldrig, men jeg kan leve et selvstændigt liv og jeg ved., hvad jeg skal passe på og sige fra overfor!
Det slog mig hurtigt, da jeg læste din tekst, at du også sidder i nettet og påtager dig alt for meget skyld! Læs, bliv klogere og gør dig fri!