Hvor rig er du egentlig?
oktober 25, 2017
Vigtigheden ved at vokse frit
oktober 26, 2017

Skal jeg vælge min elsker?

BREVKASSEN:

Jeg er en kvinde på 41 år som har været sammen med den samme mand i 22 år. Vi mødte hinanden da vi var helt unge. I dag har vi 3 børn. De er ved at være store nu og jeg har derfor fået mere fritid. Min mand har en masse aktiviteter, men han er en helt fantastisk far og han elsker både mig og børnene rigtig højt. Desværre keder jeg mig rigtig meget sammen med ham og derfor fik jeg for nogle år siden en elsker som jeg ser indimellem.

Nu har min elsker forladt sin kone og syntes at det skal være ham og mig.

Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal gøre for jeg elsker min mand, men vores liv sammen er kedeligt. Sammen med min elsker er jeg i live. Han er et krydderi jeg ikke vil undvære. Hvad gør jeg?

Helle, 41 år, Aalborg

(Brevet er redigeret)

 

Kære Helle

Det er ikke altid lige spændende at være sammen med den samme partner i så mange år. Til gengæld er der en masse andre ting, som det er er værd at huske: Den kærlighed som du giver udtryk for at du stadig føler for din mand. Dit store engagement i jeres fælles børn. Jeres familie.

Det vi vander vokser! Det vi fodrer … gror! Og hvis du bliver ved med at fortælle dig selv, hvor spændende din elsker er og hvor kedelig din mand er. Så er det også sådan din verden vil blive. Dyrk din mand med oprigtig interesse. Beslut dig for at han er en gave. At du er den heldigste… For du ER heldig. Du har hvad rigtig mange danskere savner i disse år. Ro..kærlighed og en familie omkring dig, der elsker dig. Brug dette som en base for egne, nye projekter son DU kan fordybe dig i. Måske er det muligt at finde på noget sammen?

Jeg ville skrive elskeren ud af regnestykket. Se mig selv i spejlet og spørge: Er jeg det menneske jeg gerne vil være?

Alt har altid en konsekvens, det har utroskab også; det kan blive opdaget. Det kan være noget din mand og dine børn vil blive konfronteret med. Hvilken historie vil du gerne have skal blive fortalt om dig?

Hvis du var dybt ulykkelig i dit forhold, hvis der var misbrug involveret, vold, svigt og manglende nærvær …. Men det er ikke det, du giver udtryk for. Du taler om kedsomhed og begær. Det kan håndteres. Og det er bestemt ikke dét værd, at sætte en familie over styr… for at få tilfredsstillet. Dyrk det du har og fortæl dig selv en ny historie. Det virker!

 

Mange varme tanker

Pernille

…………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Har du selv et spørgsmål til brevkassen. Så finder du en spørgeformular, der sikre din anonymitet, i bunden af hovedsiden: Brevkassen.

 

2 Comments

  1. Katrine siger:

    Katrine, 27, Vejle.
    Hej Pernille.
    Jeg har en frygtelig uro i min krop. Et evigt ønske og higen efter “det på den andet side”. Jeg elsker alt når det er nyt og spændende, men så snart hverdagen indfinder sig, så vil jeg have noget nyt. Det gælder primært i mit tilfælde, for mit parforhold. Jeg bliver ved med at hige efter kærligheden som den er på film. I det hele taget higer jeg efter det jeg ikke har. Jeg higer efter fremtiden, men glæder konstant at leve i nutiden. Jeg higer efter alt, men så snart jeg har det, vil jeg have mere, eller noget andet.
    Hvad kan jeg gøre? For i mit tilfælde, venter og venter jeg, men er aldrig rigtig glad! Hvordan kan jeg arbejde på det?

Skriv et svar