Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Du burde ’samle’ på mennesker
november 3, 2017
Du er kvinde – et manifest
november 4, 2017

Ryd op … hvis kærligheden skal flytte ind

En tale:

Der findes en kærlighed til alle. Du må aldrig opgive troen. Der findes en kærlighed – der matcher

dine værdier, dine længsler og vildeste håb.

Men kærlighed opstår ikke, før du har skabt et rum til den.

Et rum uden gamle møbler, sække med aflagte ejendele og arvegods fra fjerne slægtninge – uden betydning, men pladskrævende og usunde alene, fordi de befinder sig i dine loftskamre af pligt og skyld.

Pligtens og skyldens loftkamre er de sværeste at rydde op i, de er bygget på et fundament af tidlige erfaringer.

De ligger som vandmærker under huden – usynlige for det blotte øje, men tydelige alligevel – hvis man ved, hvad man skal kigge efter.

Du må rydde op, hvis kærligheden skal flytte ind. Du må rydde op og rydde ud.

Du må skure vanens gamle paneler og børste de bærende spær.

Afhøvle gulvet for alle de smertefulde skridt og vaske væggene ned.

Du må invitere fremtiden indenfor på det reneste grundlag – uden at glemme alle de etager af erfaringer, der ligger underneden.

Tro på, at alt, hvad du møder med et rent hjerte – vil være rent af hjertet.

Så vil jeg love dig, at den findes, og den kommer, og den vil fylde.

Kærligheden.

Men livet har lært mig, at vi kun får alt det, vi beder om – hvis vi giver plads til det – én gang for alle.

 ……………………………………………………………………………………………………………………

Talen stammer fra ’10 taler om kærlighed’ der kan købes på Saxo.com, lige her.

 

 

 

12 Comments

  1. Mai-Britt siger:

    Åhh hvor har du SÅ evig ret.. ❤️

  2. Bettina siger:

    Kære Pernille
    Dit, til dato,bedste skriv nogensinde❤️

  3. Christina siger:

    Wow Det er så rigtigt og meget smukt skrevet. Jeg hylder dig Pernille, fordi dit skriv hjælper mig til meget mere forståelse og mening.

  4. Søs siger:

    Jeg er helt enig – fantastisk skriv.
    Hvor er det ‘simpelt’ og giver ufattelig god mening❤️

  5. Sanne siger:

    Meget fin tekst ❤ Så er spørgsmålet “bare” hvordan man rydder op

    • Dorthe Madsen siger:

      Ja, det kunne jeg også godt tænke mig at vide!!!

    • Pernille Aalund siger:

      🙂 Jeg tror vi ‘rydder’ op på forskellig vis. Vigtigst er det at man forlader det tankesæt man har. At man så at sige … erstatter alt det der var – med nyt. At hver gang tanken om ‘ham’ eller ‘hende’… bitterhed og smerte, gamle ritualer og vaner… de dukker op. Så erstatter man dem med gode nye.
      Det vi vander gror… og man må vande nyt, hvis der skal vokse nyt.
      For nogle mennesker vil den proces være efterfulgt af en decideret oprydning af rituel karakter. For andre er det nok at skrue for tankestrømmen. Man skal dog vide at det kræver disciplin, mod og tid – for det kan være mere trygt at blive i gamle tankerammer fremfor at tillægge sig nye. Og det kan tage måneder før hjernen har accepteret de store ændringer. Men det vil ske…

  6. Knud siger:

    Så, sandt, så sandt

  7. Andreas siger:

    Svært, er der slet ikke tvivl om………Jeg mistede min elskede Rikke for 7 måneder siden, til cancer, 40år gammel Alt for tidligt, vi var kun lige på vej til for alvor at skulle leve livet. Tid læger alle sår, siges der, men såret vil aldrig hele helt. Dette vil følge mig resten af mit liv. Jeg og børnene skal vende os til at leve i en forandret verden. Vi arbejder os, med hjælp fra psykologer og skyggebørn, stille og roligt igennem sorg processen. Jeg tror, og håber, aldrig, at dette smukke liv vi havde sammen, kan ryddes op og efterlades som glemt. Det ønsker jeg på ingen måde, det Rikke og jeg havde var smukt, og jeg ser det smukke i børnene i dag ❤️ Måske jeg engang bliver klar til at åbne mit hjerte og elske igen, men jeg vil for altid “gemme og mindes” det smukke liv jeg havde sammen med Rikke ❤️

    • Pernille Aalund siger:

      Kære Andreas … “Du må invitere fremtiden indenfor på det reneste grundlag – uden at glemme alle de etager af erfaringer, der ligger underneden”. Rikke ligger som et sundt fundament underneden. Hun skal på ingen måde vaskes bort. Det skal pligt, skyld og skam derimod …. hvis det er det man bære på. Det kan være pligten overfor det der ikke ‘er’ længere som kan dræne… hvis du forstår. Den smukke fortælling om Rikke bør bevares 🙂 Alt godt til dig og dine. Jeg sender dig gode tanker.
      kh
      Pernille

  8. Susan siger:

    Til Andreas ❤️
    Til dig Pernille ❤️

Skriv et svar