Om at vælge det bedste af livet - trods alt. - Pernille Aalund
Om at miste sig selv … og vinde alt.
september 7, 2017
Lidt om at forlade utilfredsheden
september 12, 2017

Om at vælge det bedste af livet – trods alt.

En Tale
Om at vælge

Ikke uden smerte, fortrydelse og et strejf af bitterhed.
Men også, og fremfor alt, en eksplosion af muligheder, overraskelser og små drys af mirakler.

Jeg har aldrig mødt et menneske, der ikke havde en historie, der kunne løfte selv de mindste hår fra den sarteste hud.

Alt det vi mister og alt det vi vinder.

Tonerne fra et glemt stykke musik, et glimt af et par brune øjne, under et tørklæde, i svingdøren på vej ind til en håbløs kø i et stormagasin, du ikke gider være i – men alligevel må gæste, fordi de har netop den teblanding, der gør din søndag lidt mere fuldendt.

En rutchebanetur i armene på een, der ramte dig med et mægtigt begær.

Den tårer du tabte på dynen ved en seng på et hospital. Afskeden med et menneske du så for lidt, mens vedkommende var tilstede og nu pludselig, før tid, tjekker ud FØR du fik sagt det allervigtigste eller stillet det sidste store spørgsmål.

En kage med økologiske nødder – bagt på et komfur, der blev født før din mormor.

En gave på dit kontor fra en der kender dig, selvom I ses alt for sjældent, men alligevel lykkedes det ham at fange en bid af din sjæl. Sjældent og smukt.

Alle dem du kunne have elsket, men ikke turde give chancen og alle dem du forærede din krop til af nød, i minutter, og så efterfølgende forsøgte at vaske væk under en kold bruser.

Dine 3 børn, filtret ind i hinanden, under din dyne. De stjal din nat, men også dit hjerte og helt sikkert en del af den karriere, du KUNNE have haft, men lige nu betyder det intet.

Kroppens forfald i spejlets nådeløse skær af virkelighed.

Gråden fra de forladte og skrigene fra dem der sejrede.

Hver morgen vælger du, om det er din pungs rungende tomhed eller dit hjertes fyldte rum, der skal styre dine dage.

Det er dit liv. Det eneste af sin slags. Og kom ikke her med en tale om det næste liv og livet efter. Din opvækst trange kår eller alle livets uretfærdigheder. Du kan alligevel ikke flytte dit ansvar for de timer og døgn, du har fået, væk fra dit ‘nu’ og frem mod en kilde, du ikke har set.

Hvis du forlanger at leve i lyset, må du bære mørket i dig.

Dit liv er en nådesløs, herlig bekræftelse.. Et ‘fuck-hvor-jeg-ikke-gider’ med et strejf af sult efter mere.

Tag det med suk.

2 Comments

  1. Birgitha siger:

    Så rigtigt og så smukt skrevet tilsluttet mig det totalt

  2. Carola siger:

    Hvor er det smukt skrevet. Der er så meget sandhed i det. Det du beskriver er selve kernen i livet. Noget vi alle kender til

Skriv et svar