Den første dag i det nye år: Lidt om at gå, kravle eller lade sig bære ...
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen
Akut rådgivning, brainstorm, coaching … eller bare et par varme ord med på vejen
december 31, 2017
10 Helbredelser #4. Det du fodrer vokser. Det du vander gror
januar 2, 2018

Den første dag i det nye år: Du kan gå selv, kravle eller lade dig bære …

Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Intet menneske er færdigskabt ved fødslen. Hele resten af livet er en udviklingsrejse. Du kan vælge at kravle fra vugge til grav eller rejse dig for at gå, løbe, sprinte eller vandre.

 

 

Vi kan løbende, hele vejen gennem livet, omskrive vores historie. Evaluere. Bid for bid – flytte os for at kunne se det fulde billede.

Spørge os selv om, hvilken andel vi har i det, vi netop har været igennem.

Hvad der var godt, og hvad der var skidt.

Hvor meget bidrog vi selv til det, der skete – af gode ting og af dårlige.

Intet menneske er færdigskabt ved fødslen. Hele resten af livet er en udviklingsrejse. Du kan vælge at kravle fra vugge til grav eller rejse dig for at gå, løbe, sprinte eller vandre.

Enkelte bliver liggende, skrigende på opmærksomhed i en menneskealder. De venter på at blive taget op og båret videre.

Den slags mennesker kan man kun bære et kort stykke tid, og de lærer aldrig at gå selv, hvis de ikke indimellem, kærligt, bliver skubbet og dermed tvunget til at støtte sig lidt til egne ben..

Og jeg håber for alle dem jeg elsker, at de må gå selv, vælge eget tempo, og helst være i bevægelse hele tiden. Det er indimellem en vandring alene over bumpet vej og med stejle sider. Men det er også en rus – bevægelsen er en rus. At flytte sig fra smerte til lykke – fra mørke til lys. Og vide at man kan dén kunst. At man bærer den i sig. Overlevelsen. Som en boblende puls under huden. En urkraft af dimensioner.

Og det slår mig denne første dag i det nye år, at det først er, når man mestrer den idræt, at flytte sig ved egen kraft – at overgivelsen falder helt naturligt.

Skriv et svar