Lidt om at lære at elske sig sig selv, sine rynker og de spor livet har sat.

Husk … at de fejl du selv finder i spejlet kan erstattes af alt det smukke, der også viser sig på den anden side, hvis du kigger rigtigt efter.

Der dukker løbende film op med kvindelige hollywoodstjerner, der med alderen fuldstændigt har mistet deres mimik. Der er ikke en fold i ansigtet og læberne ligger som lyserøde skovsnegle over ansigtet, panden er glat som teflon og øjenbrynene fasttømret og ubevægelige til kraniet.

Hver kvinde sit valg, men der er nu noget skønt over et ansigt, der folder sig naturligt om sjælen.

Jeg har fuld forståelse for, at dybe bekymringsrynker kan afhjælpes, de giver en tyngde i udtrykket. Og så er der sorgen; Et liv kan sætte dybere spor og hos nogle mennesker mere end hos andre. Mørke rander, tunge poser … Vejr, vin og velmagt.

Grib de muligheder der er, hvis du tynges … men gør det nænsomt og husk, at de fejl du selv finder i spejlet, kan erstattes af alt det smukke, der også viser sig på den anden side, hvis du kigger rigtigt efter.

Der er en saft og kraft over de kvinder, der tør ældes med sig selv.

En ægthed.

En styrke.

Et selvværd.

Det er betagende, indtagende … mystisk og karismatisk; man ved, at bag dette ansigt gemmer der sig en kilde af viden og en fos af erfaring. Dybden …

Og jeg elsker når de toner frem på et lærred, de skrå brædder, på min skærm … som rollemodeller.

Jeg tror jeg har prøvet det meste, særligt den gang jeg var tilbage i begyndelsen af fyrrene. Jeg var nysgerrig, søgende. Det var sjældent blivende; det begrænsede mine udtryk. Jeg var indestængt.

I årevis fik de to små dybe rynker mellem mine øjne et prik en gang om året, men siden jeg ændrede mit liv, har det ikke været nødvendigt.

I det hele taget er der ikke ret meget, der er så nødvendigt længere.

Måske har jeg sovet det væk og beslutsomt levet det væk…

Mindre kød, mere grønt. Mindre kaffe, mere vand. Færre bekymringer, mere glæde… og den bedste kur: Kærlighed.

Måske er jeg bare blevet gammel nok … til at acceptere den jeg er:  Lever med at det, der var, ikke ER længere, og dét, det er blevet til, er fint nok endda … faktisk er det bedre!

………………………..

Hvis dette er et område du gerne vil læse mere om, så giv artiklen et ♥ øverst oppe på siden… så vil jeg skrive mere i genren.