Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Du kan ting, du ikke ved, du kan…
november 10, 2017
Parforholdets 10 bud // ’Code of conduct’
november 12, 2017

Kærlighedens grundvold

En tale:

Når alt skælver i ens liv, er det kærligheden, man må trække på, for at komme igennem det morads,

man står i.

Fejlagtigt forventer de fleste, at denne kærlighed skal flyde fra andre. Men kærligheden skal først og fremmest flyde fra dig selv.

At uselvisk give – skaber et rum, en platform for at kunne modtage.

Hvis du ikke kan give kærlighed ødselt, hvis du ikke nærer en organisk cyklus, hvor kærligheden har frit råderum til uforbeholdent at glide fra dig til andre og tilbage igen, må du øve dig og træne og lære og blive ved. Og ved. Og ved. Og ved.

At blive forladt er hæsligt, at blive elsket ’for lidt’ drænende … at blive forkastet og sorteret fra – ødelæggende.

Børn kan bruge et helt liv på at blive i barndommens smerte. De bliver aldrig voksne.

Medmindre de selv – stædigt – ønsker at ændre denne læring.

 

Vi behøver kærligheden.

Men ikke nødvendigvis defineret i en forenklet form, der udelukkende tager afsæt i et billede på det perfekte.

Et kærlighedsliv handler i virkeligheden ikke om èt liv, men om flere liv i et.

Som fine krydderiglas på din køkkenhylde står de side om side under dit hjerte.

Blandt dem er ingen ’enestående’.

Og omvendt: ingen ’mangler’ noget, de supplerer hinanden. Som når vi elsker vores børn, veninder, forældre, søskende … den mand, vi er gift med, eller dem, vi har valgt at elske med – på helt forskellige måder.

Dem, man vil dø for, og dem, man vil leve for.

Fremfor et stædig fokus på alt det, vi IKKE har og IKKE får … må vi vende blikket og tankerne mod alt det, vi står med – i denne time. Samt alt det, der venter i den næste!

Derfor bør du med al kunstnerisk snilde, stille, krydre alt det, du bærer selv – med alt det, du kan få fra andre. Nyde varieteten og dyrke de muligheder, der følger med.

Mere begavet, meget klogere og en kende tættere på det, du i virkeligheden er.

Et menneske skabt til at elske.

………………………………………………………………………………………………………………………

Den tale finder du i bogen: ’10 taler om kærlighed’ bogen kan købes her.

Skriv et svar