Når det smertefulde, uventede sker og man intet kan gøre. Hvad gør man så?
november 24, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Det, jeg frygter mest …
november 26, 2017

Er han den rigtige? 15 spørgsmål du kan stille dig selv.

 

 

Vores forestillinger om parforhold og ægteskab er meget forskellige. Vi møder hinanden, men har forskellige opfattelser af hvordan vi skal være sammen. Hvornår vi skal være sammen, hvor tit og hvor længe.

For nogen er det et vingsus og allerede ved næste brise går der et ‘træk’ i modsat retning.

For andre er det en livsrejse, kompromisløs.

Måske ER det bare sådan – at man lærer mens man lever, men måske kunne man også forestille sig at man lever mens man lærer.

En god veninde sagde engang til mig: ‘Prøv noget nyt!’… den tog jeg til mig og hver gang jeg står i en situation hvor jeg tidligere, stædigt, ville have holdt fast i MIN mening og MIN ret… sætter jeg mig bevidst i modpartens stol og stiller mig selv spørgsmålet: Er der en anden vej? Kan man leve anderledes?

Det første møde med et andet menneske handler ofte om ’kemi’, og det første kys er tit med til at understrege den del. Jeg tror, alle kvinder har prøvet at kysse på en mand og så bare tænke ‘Arghhh, det gør jeg ikke igen’.

Omvendt, så kan et fantastisk kys af en mand, som ikke i første omgang virkede særlig interessant, pludselig ændre hele billedet. Vi er i den grad styret af vores drifter, men senere i livet bliver man bedre til også lige, at tage forstanden lidt med på råd.

Hvis du ønsker at konsultere din forstand, før du indleder et egentlig forhold, så kan du med fordel stille dig selv følgende spørgsmål:

1.

Vil denne mand bidrage til min udvikling?

2.

Når jeg tænker på de ting, jeg gerne vil i mit liv (kærlighed, familie, job, bolig) passer han så ind i billedet? Er det muligt at føre mine drømme ud i livet sammen med ham?

3.

Har vi fælles værdier? Dvs. har vi de samme holdninger til mennesker, generøsitet, hjælp, kontakt – behandler vi vores medmennesker ens? Tager vi ansvar for egne handlinger?

4.

Har han venner og familie, som jeg gerne vil være en del af?

5.

Har vi nogle fælles interesser (film, musik, bøger, sport, fritid)?

6.

Har vi samme holdning til job og karriere?

7.

Gør vi os de samme tanker om familie (børn) sammen?

8.

Når jeg ser ham sammen med andre, kigger jeg så på ham med stolthed?

9.

Accepterer han mig, som den jeg er?

10.

Accepterer jeg ham, som den han er?

11.

Er han god for mig? Kan han løfte mig og hjælpe mig til at blive en endnu stærkere udgave af mig selv?

12.

Er jeg lykkelig i hans selskab?

13.

Gør han mig tryg?

14.

Giver han mig energi?

15.

Får jeg lyst til ham, når jeg ser ham?

Jeg er ikke tilhænger af tanken om, at kunne sætte et ved alle svar, men jeg er tilhænger af at man lige vender nogle tanker i hovedet, inden man helt har forladt sin forstand. Men måske er det den voksne kvindes ræsonnement; Ofte ved vi udmærket godt, hvad der er sundt for os på den lange bane, men midt i forelskelsens rus overhører vi alle faresignaler og derfor kan mange forhold ende som en rodet affære.

Jeg tror, du skal gøre dig dine egne erfaringer. Og uanset hvor mange spørgsmål, du vælger at stille dig selv, uanset hvor fornuftig du er, så vil der indimellem være en herlig ’joker’, som kommer til at gøre en kæmpe forskel i dit liv.

Og lad en ting være helt klar: Hvis du bliver ’fejet’ af banen, bliver taget med storm, så nyd det! Spørgsmålene kan du så vælge at stille dig selv, hvis der pludselig optræder flere smertefulde stunder end lykkelige i jeres samvær, og du har brug for at få årsagen til alle jeres uoverensstemmelser sat lidt i perspektiv!

 

1 Comment

  1. Christina siger:

    Min mand valgte at drikke sig i hegnet i går efter vores gæster var gået, var ved at sætte ild i de nylavede juledekorationer og kom i seng kl.5.
    Hvis vi nu ikke havde 2 små børn og en aftale om at slappe af i dag (og at vi 2 skulle have lidt kvalitetstid), ville det være ok, men det er ikke første gang det sker, og normalt reagerer jeg ved at blive rigtig ked af det og skælde ud. Denne gang kunne jeg godt tænke mig at gøre noget nyt, men jeg er total clueless..
    Jeg kan tage hen til min veninde med børnene, uden et ord.
    Jeg kan gå ind og råbe af ham, mens han sover
    eller
    Jeg kan stille og roligt begynde at planlægge hvordan jeg kommer videre herfra – uden ham.

    Jeg har selvfølgelig også en anpart i det her, og vi har forsøgt parterapi i en periode, men det har åbenbart ikke hjulpet. :’(

Skriv et svar