Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Slip magten!
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen
Vil du mere … end det du står med lige nu? Så må du lægge en plan.
juli 3, 2015

Fri mig fra ligegyldigheden!

Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Foto: Thomas Fryd

 

Størst af alt er kærligheden – værst af alt er ligegyldigheden.

Dette manglende engagement i nuet – i andre mennesker, i verden – at lade stå til. Stå af. Bare stå.. som tilskuer uden mæle, som en støtte af sten. Det er alle dem der bare ’står’, der skræmmer mig. Ikke denne verdens brøleaber eller alle dem der hvisker i krogene. Men dem der bare står.. bevidstløse. Eller sidder. Dem der tier eller vælger deres ord med så stor omhu, at hvis de endelig tager sig taletid, så kan man ikke helt regne med at det der kommer, det kommer fra hjertet, dybtfølt, levende eller ægte.

INTET er ligegyldigt – alt er gyldigt. Som det stykke plastik man samler op i grøftekanten fordi det bare ligger der i blæsten i fem år eller ti eller mere hvis det ikke lige lander i din lomme og derefter i skraldespanden. Som de to minutter du bruger på at tale med den taxachauffør der kørte dig hjem en sen aften. Posedamens bøn om en tier til en kop kaffe, æg fra fritgående høns, den du tog i forsvar selvom alle andre mente noget andet eller alt det du genopfinder af muligheder selvom det hele ser håbløst ud.

At ’lade stå til’, er som at give op – ikke kæmpe, men bare lukke sig inde bag vægge uden holdning, uden ansvar. Ligegyldigheden er et udtryk for en fejhed af dimensioner. Du kan tælles blandt de levende døde.

Vi kan ikke være levende engageret i ALT, men vi kan gå vågne gennem livet, gennem natten, gennem byen og gennem alle de allermest umulige situationer. Forvente at lige om lidt vil vi møde et menneske, en situation, et scenarie hvor vi kan gøre en forskel. Alene følelsen der følger med er energigivende og løfter.

Ligegyldigheden dræber. Den dræber kærligheden, ærligheden og din identitet.

Vi er ikke født til ligegyldighed. Vi er født til handling. Til at forbedre, forfine og udvikle – os selv og dem omkring.

Lykken er måske en individuel sag, ingen kan tage ansvar for egen lykke andre end os selv. Men vi kan bidrage til andres lykke ligesom de kan bidrage til vores. Med små tegn, hensigtserklæringer, handlinger og ord – der viser at vi ’bryder os om’, at vi ikke er ligeglade. Men vi ser. Vi er tilstede – vi tager ansvar.

Skriv et svar