Foredrag - Pernille Aalund

Foredrag

Foredrag med Pernille Aalund

Priser er efter aftale

Velkommen til en række foredrag baseret på erfaringer. Et liv levet - ikke læst, talt eller iagttaget på afstand - men levet.

Foredragene henvender sig til private såvel som til virksomheder, og de vinkles, så de passer til modtageren, som altid er i fokus. Foredragene er hudløst ærlige, humoristiske og lette at omsætte til virkelighed.



10 Taler om...

Foredrag om Pernille Aalunds nyeste bogudgivelser

I forbindelse med sine bogudgivelser har Pernille turneret landet rundt med foredraget: ’Det ægte liv’. ’Det ægte liv’ er en brandtale om tro, håb, kærlighed og livsvalg. Om at turde tro på, at man hele vejen gennem dette liv kan ændre de betingelser der skaber rammen for egen eksistens. At man kan vælge lykken, skifte livsbane og invitere kærligheden indenfor uanset alder og den historie man er blevet en del af; det liv du lever – er det liv du får. Ring til Pernilles booker - Charlotte Andersen, tlf. 52501565 - og hør hvordan du selv kan booke Pernille til et foredrag i din hjemegn.


Innovation i praksis

12 redskaber til praktisk innovation

Hvordan skaber man en innovativ kultur i sin virksomhed? Få de bedste tips til at gennemføre innovation – fra ide til færdigt, nytænkende produkt. De 12 redskaber samler erfaringer fra et langt liv som entreprenør og konceptudvikler i de nordiske lande med erfaringerne fra jobbet som innovationsdirektør hos Aller Media, hvor fokus var global innovation. Foredraget beskriver alle de nødvendige processer fra ideopsamlingen til det færdige produkt. Hvordan man sikrer innovationen en plads øverst på virksomhedens dagsorden, inspirerer medarbejderne– og hvad man kan lære af de projekter, der ikke lykkes.

Book her

Praktiseret kommunikation

De bedste råd baseret på erfaring

Med 30 års erfaring i at nå et publikum og med at motivere og inspirere blandede medarbejdergrupper er Pernille Aalund en garvet kommunikatør. Moderne ledere skal kommunikere deres budskaber, tanker, mål og metoder ud til en lang række forskellige målgrupper: Medarbejdere, presse, samarbejdspartnere og investorer. Det er svært at få så mange forskellige grupper i tale – men det er nødvendigt. Lige fra årene som studievært til rollen som lidenskabelig idemager og ophavskvinde bag den første store, danske kvindeportal ”Oestrogen.dk”, den nytænkende ”Magasinet Q” og universet ”Primetime Kvinder” har kommunikation været i centrum for Pernilles arbejde. Fra 2003 – 2015 har Pernille siddet øverst i Aller Koncernen – først som chefredaktør, senere som udgiverdirektør, direktør for forretningsudvikling og senest som direktør for Innovation. I dette foredrag opstiller Pernille nogle rammer for kommunikationen, så det bliver lettere for den travle leder at få sine modtagere i tale – og at blive forstået.

Book her

Hjerteblod og skarp pen

De bedste ideer, rigtigt formidlet og til det rette publikum

Hvordan finder man de bedste ideer, skærer de bedste historier, føder en gribende stemning og får debatten til at rulle? Det er det, der skal til, når en redaktion skal nå sine brugere med historier, der bevæger og rører os. Pernille har udviklet og stået i spidsen for tv-programmer, trykte magasiner, radioprogrammer og webmedier. Hun sætter altid slutbrugeren i centrum og har sin helt egen proces for udvikling af stærke, sælgende historier og budskaber. I dette foredrag fortæller hun om de processer og tanker, der ligger bag succeserne. Foredraget er et mix af brugbare metoder, anekdoter og resultater – alt sammen med fokus på, hvordan man nærer og fremelsker et engageret, struktureret og kreativt redaktionelt miljø.

Book her

Hvad du ønsker, skal du få!

10 bud til et liv uden begrænsning

Pernilles populære foredrag om fravalg, tilvalg og fokus giver 10 værktøjer til et liv uden begrænsninger. Kend dine drømme, udstik en retning, se målet, lav en plan og få det liv, du drømmer om. Ved hjælp af 10 enkle redskaber kan du skabe dig et rum til at føre dine drømme ud i livet – privat og på arbejde. Foredraget er et humoristisk og kærligt spark til kvinder i alle aldre. ”Hvorfor lade dig nøje? Du har den råstyrke, der skal til, for at skabe dig det liv, du drømmer om. Jeg ved det, for jeg ved, hvordan det føles at tøve – og hvor godt det føles at opfylde mine drømme.”

Book her

Uro, smerte og tunnelsyn

Et liv med Aspergers!

For nogle år siden trådte Pernille Aalund frem og erkendte offentligt, at hun har diagnosen Aspergers. Foredraget er en beretning om et liv præget af udfordringer, men også en beretning om de styrker, der følger med. Dette foredrag er en personlig fortælling om en rejse. Om at leve med tunnelsyn, grænseløs ærlighed, isolation, ensomhed, smerte og social fobi – og om, at det alt sammen kan vendes til noget positivt. Foredraget er krydret med personlige historier og opridser desuden en række praktisk redskaber, som kan lette livet med Aspergers. ”Der kom til at gå mange år, før jeg skulle forstå, at den mavepine jeg altid fik ved udsigten til den næste fest, mine rystende fingre og den dundrende hovedpine ikke skyldtes et øjebliks lune eller en egoistisk personlighed. Jeg ville jo så gerne, men når det kom til stykket, kunne jeg bare ikke. Og det blev med årene så grelt, at det tog op til flere dage at komme mig efter et bryllup eller en barnedåb. Jeg er bare sådan en, der samler alle informationer op – hele tiden. Og bruger timer på at knække problemstillinger ... andres liv blev mit liv, og jeg måtte handle på alt, hvad der kunne handles på. Min hjerne kogte over.”

Book her

Body and Brain

Kvindeliv i balance. Sådan kommer du i gang

Livet igennem er det muligt at få en krop, der føles stærkere, fungerer bedre og ser forrygende ud. Din alder er ingen hindring, hvis du har kroppen med dig og ikke lader dig begrænse af forventninger, normer og dårlige vaner. Uanset, hvem du er, er mulighederne mange. Få de bedste råd til træning, kost og livsstil af Pernille Aalund, som livet igennem har kastet sig ud i alverdens former for motion og diæter. Med stor humor deler Pernille Aalund ud af alt det, hun har lært om at passe på sin krop. Foredraget kan evt. holdes i samarbejde med 29-årige Ida Sefland, dansk, nordisk og europæisk mester i Women’s Physique. (Ida kan også bookes individuelt). ”Vores krop kan betragtes som et tempel. En helligdom ladet med værdier og konsekvens. Hvis du holder dit tempel rent og ubesmittet, vil det kvittere med ro, fornyelse og energi. Hvis det er dine tanker, der sætter den endelige dagsorden for dit liv, er det din kost og din levevis generelt, der sætter dagsordenen for din krop. Du bliver dine tanker. Dit liv former sig efter de billeder, du har malet på indersiden af dine øjne. På samme måde bliver din krop det, du spiser og det du udsætter den for eller begaver den med.”

Book her

Sagt om foredragene:

“Inspiring talk about how to approach publishing innovation …”

Nick Creed, grundlægger af marketingmagasinet The Drum (via Twitter).


”Tak for en fantastisk fed oplevelse i går på Munkebjerg Hotel - I feel empowered og meget motiveret efter dit oplæg. Tak, fordi du tør gi’ så meget af dig selv - det er virkelig befriende og meget inspirerende.”

Louise Witting, Marketing Manager hos Flexa4Dreams A/S.


”Pernille er en ildkugle af ideer og energi. Blottet for traditionel tankegang, der inspirerer medarbejderne til at gøre sig fri af vanens magt og se på både opgaven og sig selv i et nyt og mindre begrænsende lys."

Lizl Rand, tidligere chefredaktør for Magasinet Psykologi, Q og Tidens Kvinder.

Book et foredrag med Pernille

Lad ikke mennesker, der ikke vil dig det bedste, befolke dit liv, dræne dig for energi og efterlade dig med en håbløs stemning af utilstrækkelighed.

Pernille Aalund