En ‘tale’ om at slippe smerten og … lette!

 

Derfra hvor du står lige nu – dit vingefang – bred det ud.

Slip jorden. Lad året drysse fra dine fødder i et mægtigt afsæt.

 

Flyv!

 

Du har besteget et bjerg.

Du har besteget en kæde af bjerge.

Se …

De ligger dér – under dig. Tinde efter tinde. Stormfulde højder.

Dit liv.

Og det er muligvis blevet til mange år, klynger. Eller set fra en himmelfærd… så få.

 

Men de fylder – dine år:

Saftsprængt kulde.

Sarte sejrer.

Stolthed og smerte.

Sæt af fra den smerte med stolthed.

 

Flyv!

 

Favn det næste.

Du kender jo turen.

Den evige bestigelse. Flugtens frygt. Uvishedens kløfter og de rolige dale.

 

Tøjet der strammer, livet der strammer. Det ulæste, usagte – det uafgjorte.

Det ubarmhjertige ovenlys, furene bag dine øjne og det klæde man trækker for, når noget skal skjules.

 Vrist det af krogende. Vrist alt hvad der snærer af krogene.

Der var dét, du tabte og dét, du vandt.

Forladt og tilbedt.

 

Intet menneske kan knuse et liv, uden selv at blive knust.

Uden at fejle. Uden at falde.

Knust af sorg. Knust af lykke.

Knust

Så fejl og fald og flyv;

Når du flyver er du fri.

Hvis du letter kan du ’se’.

… alt hvad der er bag dig og alt hvad der skal komme:

Det bragende, buldrende, gungrende liv.

Ophøjet.

 

Du er den fugl nu.

Du er det øje.

Du er dén kløgt.

 

Flyv!