Lidt om at tage sig friheden til at elske stort og favne bredt
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Viljen til at ‘ville’ og frygten for at fejle …
november 26, 2017
Gør det du er god til godt, ja endnu bedre – og resten vil opstå af sig selv …
november 28, 2017

Lidt om at tage sig friheden til at elske stort og favne bredt

 

 

Frihed burde stå blandt det øverste på listen over  behov.

Friheden til at elske dem du vil, mene det du vil, bo hvor du vil.

Friheden til at sige JA og skrige NEJ.. til at være tynd eller blive tyk.

Træne målrettet 2 timer dagligt eller have blikket rettet mod skærmen, ’Benchviewing’ 24/7, iført dyne og pyjamas.

Være liiidt for udfordrende og gennemsigtig den ene dag. Vågne op den næste parat til en tilværelse i kloster.

Hoppe ind i et fly og lande i et fremmed land. Gå ind ad én dør og ud af en anden. Fortryde eller bare handle hovedkulds… elske så det brager og tude så det siler…

Gør hvad du kan for, at sikre dig den optimale frihed på alle plan.

Lad dig ikke bure inde i et hus, du ikke har råd til, eller i en relation, hvor der forventes, at du skal handle og leve mod din natur.

Min frihed har indimellem kostet mig dyrt. Jeg har måtte sige farvel til en dejlig mand, en bolig, et godt job eller en opsparing.

Det gør ondt, gør mig ensom, ulykkelig og rædselsslagen af angst hver gang… tænderklaprende bange. Men hvis man skal ’leve’ 100%, kan man være nødsaget til, at træffe nogle valg, der på den korte bane, gør så djævelsk ondt, at man aldrig tror der kommer lys igen..

I alle tilfælde har jeg alligevel, året efter, tænkt: Du skulle have gjort det her før… du var der for længe.. alt for længe i ligegyldigheden, i afsavn eller med denne her, lille, vedvarende smerte – der isoleret set kan overleves, men på den lange bane er ødelæggende.

Vi bærer alle det største ansvar for egen lykke.

Vi kan ikke parkere den del hos andre mennesker eller alene tilskrive skæbnens luner ruten for hele resten af dette liv.

Det er muligt du kører af det forkerte spor lige nu og udsigten til en afkørsel er sløret og sigtbarheden dårlig. Men hvis du dybt i dit hjerte kan mærke at den nuværende vej er helt forkert – må du indstille din indre GPS med fornuften, hjulpet af hjertet og begge hænder på rattet.

Alternativet er afgrunden – så valget er vel i grunden enkelt.

En klog kvinde sagde til mig: Den der elsker mest – vinder ALT i sidste ende. Du vil måske spørge: Vinder ’hvad’?

Vinder sig selv… er svaret.

2 Comments

  1. Pernille siger:

    Kæreste Pernille
    Lige nu i dette minut, vækkede dine ord noget i mig, en længsel…måske… men mest af alt en kamp ånd, en styrke, en tro.

Skriv et svar