Du skal ikke lade dig begrænse.

Du skal ikke tillade, at nogen sætter dig i bås.

Du skal lære, leve, elske, opleve og følge dine instinkter udelukkende begrænset af de værdier, der danner grundlaget for din eksistens, og de vilkår, som en lovgivning sætter.

Intet menneske, ingen tone i tiden, ingen mand, kvinde, virksomhed, tradition eller religion skal tvinge dig ind i et mønster, der strider mod din natur eller forhindrer dig i at nå dine overordnede mål.

Alt det, man ’bør’ gøre, ’burde tage hensyn til’, alt det, der er ’passende’ for at følge en strøm eller en mængde eller ’de fleste’, skal du erstatte med et brus af energi og et løfte til dig selv … om aldrig at gå på kompromis med, hvem du er, og hvad du vil.

DU ER KVINDE

.. med alt hvad dét indebærer:

Du er mor, kæreste, hustru, elskerinde, husholderske, veninde.

Administrerende direktør, hjemmegående, politiker, diplomat, forfatter, kommunikator, inspirator, kok, gartner, produktionsleder, børnepasser, entreprenør, selvstændig.

Lykkelig, sart, stærk, sårbar, forfængelig.

Aldrig helt hel – og altid lidt på vej.

november 4, 2017

Du er kvinde – et manifest

Du skal ikke lade dig begrænse. Du skal ikke tillade, at nogen sætter dig i bås. Du skal lære, leve, elske, opleve og følge dine instinkter udelukkende begrænset af de værdier, der danner grundlaget for […]
november 3, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Du burde ’samle’ på mennesker

En tale: Du burde ’samle’ på mennesker. Gode mennesker. Skæve mennesker. De excentriske. De højtråbende og lavttalende. Kvinden med tørklædet. Manden med tatoveringen i ansigtet. Hende i den lårkorte med de røde læber. Den vilde […]
november 2, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen

Når jeg fylder 100…

Når JEG fylder 100, vil jeg farve mit hår i den samme grønne farve som den mos, jeg begravede mine tæer i på Bornholm engang. Jeg vil gå med korset og tournure, ryge en masse […]
november 1, 2017

15 grunde til at glæde sig over at være 50+!

Aldrig før i menneskehedens historie har det været så attraktivt, at være kvinde og 50+ i den vestlige verden. Vi er mere veluddannede, friskere, mere sunde, har mere fritid, mere indflydelse, selvstændighed og en bedre […]