Du kan udvide dit repertoire, dit territorie, dit maksimale.

Du kan skifte livsbane, partner, job, uddannelse, udsigt, indsigt, madvaner, kroppens fremtoning.. din måde at tænke på – NU og hele vejen gennem resten af livet.

Du kan rejse dig op og du kan rejse helt væk. Med 7 sække tøj og en mønt til den næste vask. Cykle til Kreta, vandre til Nepal. Møde en mand og elske ham i sænk uden at skele til hverken hans alder eller hans position i livet – men bare gribe kærligheden, hvis den pludselig er der, og så ellers bare prise dig taknemmelig over, at den bankede på for et sekund eller en time, en nat eller for resten af dit liv.

Du kan det hele – i dit hoved – uden begrænsninger. I din handling – et godt stykke på vej.

Men du kan kun, hvis du virkelig vil.

Hvis du ser det for dig, hvis du tænker det, beder om det, laver en plan og handler på den plan struktureret og uden at sukke, eller tale om lidelse, afsavn og alle de besværligheder alle mennesker møder, som en naturlov, når vi flytter noget radikalt.

Du må ikke vakle, fjerne fokus eller tvivle på drømmen – når først dit tog er sat på skinner, må du lade det køre. Tage én station ad gangen, nyde udsigten – stige ud lidt i etaper, hvis luftlagene bliver tynde, trække vejret dybt og suge de nye scenarier til dig. Gør dem til dine – disse de første skridt mod noget bedre.

Og lad ikke andre fortælle dig om besværlige ruter, den farlige verden, chancer og afsavn.

Hvis du dybt i dit hjerte véd, at det er dette, du er født til at gøre og alt det, der fylder dit liv lige nu – det giver dig ingen lykke i længden.. så MÅ du lægge dén rejseplan én gang for alle, stige på dét tog – mærke suget af frygt, når dørene lukkes bag dig, men også den fortættede følelse af frihed, der venter forude.

Du er selv alle svarene på alle de spørgsmål der vokser i dig. Og hvis du ikke honorerer dem med handling, vil de hobe sig op i skunken som mørke stabler af hengemt liv.

Du kan ting – du ikke ved du kan.

november 10, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Du kan ting, du ikke ved, du kan…

Du kan udvide dit repertoire, dit territorie, dit maksimale. Du kan skifte livsbane, partner, job, uddannelse, udsigt, indsigt, madvaner, kroppens fremtoning.. din måde at tænke på – NU og hele vejen gennem resten af livet. […]
november 9, 2017

Livet er det der sker, mens vi er travlt optaget af helt andre ting.

En tale: Livet er det der sker, mens vi er travlt optaget af helt andre ting. Vise verden hvem vi er, købe de rigtige møbler til vores hjem, ses med de rigtige mennesker på de […]
november 8, 2017

Lidt om at træffe de rigtige valg. Det er aldrig for sent.

En tale: Om år ser vi tilbage på det liv vi har levet. Vil vi være stolte? Vil vi tænke: Jeg valgte det helt rigtige… Jeg var båret af mine drømme – jeg levede et […]
november 7, 2017
Pernille Aalund - Foto: Henrik Adamsen

Indimellem må man bare slippe alt

  En tale: De fleste mennesker vil opleve et tidspunkt, hvor de bliver nødt til at forlade det kendte og sikre til fordel for det nødvendige nye. Det er ikke muligt at nulstille hjernen til […]