(Til en ‘forladt’..)

Min mor sagde engang til mig: Når du kigger tilstrækkeligt længe ned i dybet – så vil dybet kigge tilbage.

Tak mor, du har ret.

Intet menneske kan undgå sorg, smerte og tab.

Alle vil opleve at blive misforstået, forbigået og overset. Være forladt, forgrædt og forulykket.

At blive ‘forladt’ kan være så eliminerende, at man kun lige kan kravle ud af sengen, dårligt orker at børste sine tænder og slet slet ikke magter at tale om det.

Sådan har de fleste prøvet at ligge  … i fosterstilling, forkrampet med ansiget mod dybet.

Enkelte bliver liggende hele livet, andre i uger eller år. Engang lå jeg i en lang periode med tabet af en elsket, men det er længe siden.. i dag tager jeg et par dage. Får tudet ud, men så rejser jeg mig også.

Jeg rejser mig ikke, fordi jeg er modig eller mere sej end de fleste. Jeg rejser mig fordi alternativet: At dybet kigger tilbage, er et så gruopvækkende scenarie, at jeg ikke har noget valg.

Ingen elendighed er så stor at den bør frarøve os livet. I de mange samtaler jeg har haft gennem årene har der indimellem været situationer og historier hvor jeg har tænkt..: ‘Hun magter livet tiltrods for det hun har været igennem!’.. her taler jeg om mødre der har mistet deres børn, børn der er blevet frarøvet deres forældre.

Men i selv den mest urimelige situation så ved vi godt, hvad vi selv ville ønske for dem der bliver tilbage… : at DE får et fantastisk liv.

Derfor: Kig aldrig for længe ‘i dybet’. Ret blikket opad – mod lyset. Det kan mestres som en diciplin. Lyset som en kilde til energi, lyset som det Gudommelige… træk det ned i kroppen og sug det ind.

Grib en bog med hvide sider og lav en plan for det næste år, en plan for alt det fantastiske der venter, en plan for muligheder og chancer. Chancer der skal gribes.

Aktivér taknemmeligheden – det er stort set umuligt, at være ulykkelig, hvis man begynder at ridse listen af mennesker, steder, ting og oplevelser op …  som man er taknemmelig over.

Indimellem vil dybet komme snigende igen.. kig dig ikke tilbage.

Mærk det som et kort strejf fra en forbigående person, vend dig ikke om.

Kig ikke ned – kig op.

november 18, 2017

Når vi kigger for længe i ‘dybet’ – vil dybet kigge tilbage

(Til en ‘forladt’..) Min mor sagde engang til mig: Når du kigger tilstrækkeligt længe ned i dybet – så vil dybet kigge tilbage. Tak mor, du har ret. Intet menneske kan undgå sorg, smerte og […]
november 17, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Bag facaden: Den fattige rige og den rige fattige

En beretning: Det var de hvide vægges kølighed, der satte rammen i hjemmet. Indimellem brudt af en farvet væg: ’Smoked oak’, ’Dark teal’, ’Antik grå’ … alle i den samme kølige, skandinaviske farveskala. Huset var […]
november 15, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Du skal turde være dig selv !

En tale:  Man kan ikke være andre end sig selv. Hvis man forsøger noget andet, vil man fejle eller lide eller tiltrække mennesker og ting, man slet ikke har brug for, men som optræder, fordi […]
november 14, 2017

Livet levet i erindringen

Man kan leve uden virkelig at leve. Man kan overleve meget længe på den måde. Med smagen af metal i munden og en lammende træthed i nakken. Man kan dukke den nakke for længe. Hvis […]