Der er dem, der har levet og dem, der har læst. Dem, der har lært og dem, der har hørt. Af alle de mennesker jeg har mødt i mit liv, interviewet, besøgt og portrætteret – det er historierne jeg husker. Menneskers vandring – de tusind ruter, de svære valg. Jeg lytter gerne til eksperternes konklusioner, betagende efterretninger om tænkte liv, det historieske perspektiv og analyser af snørklet adfærd. Men det er i sidste ende de ’levede’ beretninger der flytter mig mest.

Når mennesker bryder et mønster og rejser sig fra en barndom, en hændelse, en opvækst og bruger al den smertefulde bagage, de har båret på til at løfte sig selv til nye dimensioner og andre ind i en ny udvikling. Sætter tingene i perspektiv og siger højt: ”… nu er jeg her, jeg lever, det var noget møg i går eller for ti år siden eller 20, men lige her og nu kan jeg gøre en forskel eller i det mindste udnytte de kommende mange år bedst muligt!”

Jeg har mødt luderen, der endte i bunden af et badekar efter kunde nummer 500, ude af stand til at vaske den sidste erindring væk. Forældrene, der mistede deres eneste barn ved en lægefejl. Datteren, der så sin mor blive skudt. Manden, der slog sine børn ihjel.. Trafikuheldet. Bruden, der blev smittet med hiv på sin bryllupsnat, incestofret eller kvinden, der flygtede over en bjergryg med sine børn og måtte efterlade den ældste døende for at redde de øvrige. Hun kunne ikke bære ham..

De står dér med deres historier. Skæbner, de enten selv har valgt, engang i en anden verden og under andre vilkår ELLER virkelighedens urimeligheder, Guds blinde øje – et øjebliks galskab i afmagt og sorg. Jeg taler med alle og dømmer ingen. Intet af det, jeg har hørt, opfindes eller forestilles. Uden de ’levede’ fortællinger ville min verden være en skygge, og min forestillingsevne et minimum. Men jeg bærer en vision i mit hjerte – et håb om en bro mellem politik, lovgivning, ekspertvælde.. og dem, der rent faktisk har været der: set det ske, mærket tabet, afmagten, frygten, hadet og sorgen. Summen af de mange ruter, alle de forkerte valg og det uretfærdige over for det, vi tror, vi mener, at kunne bevise er rigtigt.

Luk mennesket ind. Med alle de kanter, der følger med. Drop forestillingen om det perfekte.. den findes ikke. Der findes kun alt det uforudsigelige. Nuancer af det, vi tror skal ske. Intet tæppe af viden kan væves uden én eneste tabt maske, en forskydning eller en misfarve. Inviter dem indenfor, når de rigtige beslutninger skal træffes – historierne, vi ikke ønsker at høre – lad dem tale. Tiden er moden.

juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

DE LEVEDE LIV

Der er dem, der har levet og dem, der har læst. Dem, der har lært og dem, der har hørt. Af alle de mennesker jeg har mødt i mit liv, interviewet, besøgt og portrætteret – […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

SLIP DE VILDE HESTE LØS!

Vi holder om hinanden, på formen, figuren og hele det kantede univers af minimalisme, med matchende tæpper på kølige sofaer og billeder vi kalder for ’kunst’, men som ikke rummer mere end en dekoration – […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

DE ANDRES SKYLD

Jeg hører dig sige: Det er ikke mig den er gal med. Det er de andre. Alle dem, der ikke kan se mig, forstå mig og læse alle de usagte behov. Du er overset, et […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

LYKKELIG ALENE – I KRAFT AF DIG SELV!

Hvis man ikke kan være alene, lykkelig med sig selv, hvordan skal man så kunne være lykkelig med andre? I Asch-eksperimentet sætter man en forsøgsperson sammen med en gruppe, der alle er nøje instrueret i […]