Frihed står øverst på min liste over behov. Frihed til at elske dem jeg vil, mene det jeg vil, bo hvor jeg vil. Frihed til at sige JA og skrige NEJ.. til at være tynd eller blive fed. Træne målrettet 2 timer dagligt eller have blikket rettet mod skærmen, ’Benchviewing’ 24/7, iført dyne og bomuldstrusser. Være liiidt for lårkort og gennemsigtig den ene dag. Vågne op den næste parat til en tilværelse i kloster. Hoppe ind i et fly og lande i et fremmed land. Gå ind ad én dør og ud af en anden. Fortryde eller bare handle hovedkulds.. elske så det brager og tude så det siler.. 
Gør hvad du kan for, at sikre dig den optimale frihed på alle plan. 
Lad dig ikke bure inde i et hus, du ikke har råd til, eller i en relation, hvor der forventes, at du skal handle og leve mod din natur.

Min frihed har indimellem kostet mig dyrt. Jeg har måtte sige farvel til en dejlig mand, en kærlig bolig, et godt job eller en opsparing. Det gør ondt, gør mig ensom, ulykkelig og rædselsslagen af angst hver gang.. tænderklaprende bange. 
Men hvis man skal ’leve’ 100%, kan man være nødsaget til, at træffe nogle valg, der på den korte bane, gør så djævelsk ondt, at man aldrig tror der kommer lys igen.. I alle tilfælde har jeg alligevel, året efter, tænkt: Du skulle have gjort det her før… du var der for længe.. alt for længe i ligegyldigheden, i afsavn eller med denne her, lille, vedvarende smerte – der isoleret set kan overleves, men på den lange bane er ødelæggende.

Vi bærer alle det største ansvar for egen lykke. Vi kan ikke parkere den del hos andre mennesker eller alene tilskrive skæbnens luner, ruten for hele resten af dette liv. Det er muligt du kører af det forkerte spor lige nu og udsigten til en afkørsel er sløret og sigtbarheden dårlig. Men hvis du dybt i dit hjerte kan mærke at den nuværende vej er helt forkert – må du indstille din indre GPS med fornuften, hjulpet af hjertet og begge hænder på rattet. Alternativet er afgrunden – så valget er vel i grunden enkelt.

En klog kvinde sagde til mig: Den der elsker mest – vinder ALT i sidste ende. Du vil måske spørge: Vinder ’hvad’? 
Vinder sig selv… er svaret.

juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

LIDT OM FRIHEDEN TIL AT ELSKE STORT OG FAVNE LIVET BREDT

Frihed står øverst på min liste over behov. Frihed til at elske dem jeg vil, mene det jeg vil, bo hvor jeg vil. Frihed til at sige JA og skrige NEJ.. til at være tynd […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

DEN STADIGE SOMMERS HEKSE

Du kender os godt. Mere eventyr end konformitet. Mere drevet af drift end af pligt. Den sitrende bevægelse, den høje røst. De dybe suk og den brændende hud. Det er os med kroppe af ild […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

DE STØRSTE ERKENDELSER

“De største erkendelser, falder ofte med den samme klarhed som når en dråbe rammer stålvaskens bund.” Søren Ulrik Thomsen Der er længsler man bare må indse, aldrig kan indfries – som bogen man skrev om […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

INDIMELLEM MÅ DU LADE TING FARE

Til en veninde.. Indimellem må man lade ting fare.. som en henkastet bemærkning over en hæk, om noget der skete for længe siden og som man selv gerne vil forbi, men som andre har brug […]