(Som svar på en række spørgsmål)

De fleste mennesker søger en eller anden form for forløsning; mange af os leder efter noget, vi kan tro på.

Det er ikke så let at leve med udsigt til INTET, når man har svært ved at administrere det ALT, man står med.
 Jeg tror først og fremmest på dette liv, og jeg tror på en guddommelig magt. En kilde af lys. 
Fra de første spæde skridt i begyndelsen af 20’erne har denne overbevisning stille og roligt slået rødder. I dag er min tro en uadskillelig del af mit liv. Der går ikke en dag uden, at jeg takker for alt, hvad jeg har fået og efterfølgende beder om velsignelse til alt det, der skal komme. 
Jeg beder om meget, og indtil videre har jeg fået opfyldt de fleste af mine ønsker og drømme.

Hvis vi ser bort fra religionens karakter og indledningsvis kun ser på bønnen som et enkeltstående element, kan den betragtes som en kommunikationsform mellem dig og noget guddommeligt.

For at kunne bede må du først anerkende, at der eksisterer en bevidsthed, som ikke er en del af den fysiske, videnskabelige og meget håndgribelige verden, vi er vokset op i. For at kunne bede må du tro på, at dine bønner bliver hørt.

Generelt er vi dårlige til at bede nogen som helst om noget som helst:

Om hjælp til at starte bilen, bære varerne ud på parkeringspladsen, få stakittet malet eller samlet appelsinerne op fra fortovet.

Men sandheden er, at det er de færreste af os, der kan klare at komme gennem livet uden hjælp overhovedet. Og at vi gør vores liv meget besværligt og kompliceret, hvis vi ikke tør bede om den hjælp, der af og til er nødvendig.

Gennem de sidste mange år har jeg bevidst arbejdet hen mod lyset, når jeg bad, og nu ved jeg, at det kan være vejen til hurtigt at opnå ro og lykke.

Det fascinerende ved at bruge lyset som katalysator til det guddommelige er, at du altid kan visualisere den kraft, du gerne vil i kontakt med. Og når det hele ser allermest sort og umuligt ud – så er lyset altid inden for rækkevidde.

Forestil dig en lampe ved din seng. Du har måske lagt et klæde over for at skærme lyset lidt af. Læg nu endnu et klæde over og endnu et. Til sidst kan intet lys trænge igennem, og alt er sort som natten. Sådanne mørke stunder vil man igen og igen opleve som menneske, det er uundgåeligt.

Men hvor du før følte dig ensom og alene i mørket og ikke kunne forestille dig, at der fandtes en vej ud – eller på forhånd blev helt træt og opfyldt af magtesløshed – ved du nu, at uanset hvor mørkt der er omkring dig, vil lyset være lige skarpt under de mange stykker stof. Du skal bare lige så stille fjerne dem, lag for lag.

Det er deri, det guddommelige består – i en viden om, at lyset er bestandigt. En kilde til ro, overskud, kærlighed og energi. Efterhånden som man får øvelse, bliver bedre til at meditere og bede, vil vejen til lyset blive kortere og til slut helt holde op med at eksistere. Du vil ende med at leve i lyset og kan når som helst hente din energi ned.

juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen

TANKER OM ENERGI, LYS OG BØNNER DER BLIVER HØRT

(Som svar på en række spørgsmål) De fleste mennesker søger en eller anden form for forløsning; mange af os leder efter noget, vi kan tro på. Det er ikke så let at leve med udsigt […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

LIDT OM AT LEVE LIVET!

Vi kan ikke leve andres liv – kan kun leve eget og leve det vel. Spørg dig selv: Den tilstand jeg har lige nu – er det en tilstand jeg også vil befinde mig i […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

MENNESKER, VILJE OG DET UENDELIGE POTENTIALE

Vi havde aftalt, at holde et forretningsmøde. Du, en fremadstormende, ung erhvervsmand, jeg hende direktøren i det store mediehus. “Du må gerne sætte farten lidt op!”, sagde du og klappede jovialt en tjener på armen. […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

VILJEN TIL AT ‘VILLE’ OG FRYGTEN FOR AT FEJLE

Der er viljen til at ’ville’.. en stædig, sanselig størrelse der kan bære dig gennem en orkan, alverdens modstand og hæren af hænder der stemmer imod. Viljen til at ’ville’ overhører alle formaninger og råd […]