Det er når vi ligger ned – at der for alvor kan åbne sig nye muligheder. Det er først, når vi er tvunget til at forlade alt det vi kender og alt det vi har vænnet os til, at leve med og være i – at vi for alvor tør flytte os mod det vi drømmer om. Der er intet fald uden en ny højde.

Man kan groft sagt dele mennesker i kategorier, når de står midt i en krise, der ryster deres liv. 
- Der er dem der umiddelbart efter det første chok har lagt sig – vender katastrofen til en vej væk fra det lidt låste og velkendte. Med udkig til en helt ny epoke. 
- Dem der krøller sig sammen, først i smerte og selvmedlidenhed, senere vrede og bebrejdelser (det er de andres fejl). Her bliver de ofte hængende i en livstid. Du kender dem på deres bagtaleri og nedadvendte mundvige. 
- Til allersidst, den største gruppe – dem der bare lader stå til. Med et sorgfyldt skuldertræk accepterer de livets kyniske betingelser – og det faktum at de nok alligevel aldrig helt får det de drømmer om. Som årene går bliver de ofte triste, lidt grå, forsigtige og indadvendte.

Du skal bekende dig til den første. Du skal gribe den smerte, det kaos og den uro du står midt i og vende den til en tsunami af energi. At handle løfter et menneske, handling fører mere kraft med sig og måske var det netop dette uforudsigelige, uforståelige eller ufravigelige du behøvede for at vende den skude du kalder dit liv mod helt nye horisonter. Jeg har set mennesker rejse sig fra de største katastrofer og bringe nyt lys til andre, sætte helt nye mål – og nå dem. Ganske enkelt fordi de havde været dér, hvor det var værst og derfor ikke længere var begrænset af frygt. 
Man overlever forandring. Man overlever at miste – man skal overleve for at leve ‘over’. Lidt mere, lidt stærkere og langt mere rig på erfaring. Når livet først er blevet vejet og man kender værdien af alt det der stadig kan udrettes.. bliver man aldrig den samme igen.

juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen

LIDT OM AT OVERKOMME DET VÆRSTE…

Det er når vi ligger ned – at der for alvor kan åbne sig nye muligheder. Det er først, når vi er tvunget til at forlade alt det vi kender og alt det vi har […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen

LIDT OM AT FINDE SIG SELV..

For at vide hvor du skal hen, skal du kende retningen, men ikke mindst kende dig selv. Det er en livslang rejse og det er en rejse hvor du skal lære at stole på dine […]
juli 3, 2015

DU MÅ IKKE BØJE DIN NAKKE

Man kan gå gennem livet med en pose over hovedet. Velkomme sine dage i afmagt og navigere uden om smerten som en søvngænger, bevidstløs og uden et endeligt mål. Stikke benene ud over kanten af […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

DÈT, DE ANDRE SIGER OG DÈT, DU GERNE VIL VÆRE

Hvis du hører til en af dem, der indimellem tager en chance, stikker næsen lidt frem, siger din mening højt eller bare handler efter dit eget hjerte frem for at følge andres rute.. så har […]