Når JEG fylder 100, vil jeg farve mit hår i den samme grønne farve som den mos, jeg begravede mine tæer i på Bornholm engang.

Jeg vil gå med korset og tournure, ryge en masse cigaretter og skylle det hele ned med en malt whisky af den slags, der river i halsen og sender en svag duft af tjære som skibsplanker ud i rummet.

Når jeg fylder 100, vil jeg kramme min mand i sengen hver morgen. Klappe i mine hænder og hilse den kommende dag velkommen! Jeg vil værdsætte alt det jeg HAR og huske på alt det jeg stadig har. Måske vil jeg begynde at træne bodybuilding i det nærmeste center og hvis min bagdel har svært ved at lette sig fra den hyggelige stol i stuen, vil jeg betale nogen for at flytte den!

Når jeg fylder 100, vil jeg tage en taxa til den nærmeste jazzklub og sætte mig på en stol foran scenen. Høre hvordan saxofonisten løfter loftet i en teatralsk solo, der minder mig om den æske, jeg fyldte med sorg engang og satte på en hylde et glemt sted.

Det er også muligt, jeg vælger noget helt andet.. Et telt på en ø uden navn med tusindvis af digtsamlinger i kasser under en presenning. Eller en minimalistisk hytte under en oldgammel eg af den slags, hvor man bare må bøje sig i respekt. Jeg vil ha’ udsigt til fjorden og hver dag hente fisk fra mit garn eller plukke muslinger fra den nærmeste sandbanke. Mine tipoldebørn vil løbe med net efter sommerfugle og jeg vil blinke en tåre væk for hvert eneste grønne skud på en gren den første forårsdag. Grønne skud, som den mos jeg engang begravede mine tæer i.

Jeg vil ikke overhales indenom af livet – jeg vil overhale livet indenom.

Jeg vil gøre lige præcis det, jeg aldrig helt turde, eller som jeg undlod fordi jeg jo skulle leve med beslutningen ’hele resten af livet’. Som en tatovering. Navnet på dem, jeg har elsket, men aldrig helt fik adgang til. Store litterære passager eller bare første strofe af salmen ’Se nu stiger solen af havets kyst’ – mellem mine skulderblade.

Jeg vil ha’ blå negle og lægge mine bryster i en gul bikini af den slags, der i dag kan få en helt flok kvinder op af stolen på en facebookside, fordi den bliver båret af en kvinde, der HAR passeret 27 år. (Hvad rager det dem!)

Jeg vil være ligeglad. Ikke ligeglad med verden, men helt, helt ligeglad med hvad andre tænker.

Jeg har helt sikkert doneret et hospital i Indien og adopteret 20 børn fra følelsesfattige familier. Begravet dem i kærlighed og bagt småkager i kilovis hver jul. Men jeg vil også være alt det andet. Med saft og kraft og tæft og vid.

Når jeg fylder 100 år.. vil jeg love mig selv fortsat ALDRIG at løfte pegefingrene, når andre vælger et liv anderledes end det, jeg selv har valgt. Ikke dømme. Ikke moralisere. Bare folde egne vinger ud til det absolut sidste åndedrag.

Når jeg fylder 100, vil jeg se tilbage og tænke ’f…’! Der var ikke den drøm, jeg ikke forsøgte at leve. Hvert år, hver måned, dag, time eller sekund. Jeg har vredet hver eneste dråbe ud af det stof, mit liv var vævet af, og der er ingen fortrydelser.

november 2, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen

Når jeg fylder 100…

Når JEG fylder 100, vil jeg farve mit hår i den samme grønne farve som den mos, jeg begravede mine tæer i på Bornholm engang. Jeg vil gå med korset og tournure, ryge en masse […]
november 1, 2017

15 grunde til at glæde sig over at være 50+!

Aldrig før i menneskehedens historie har det været så attraktivt, at være kvinde og 50+ i den vestlige verden. Vi er mere veluddannede, friskere, mere sunde, har mere fritid, mere indflydelse, selvstændighed og en bedre […]
oktober 31, 2017

Fra smerte og svigt til umådelig styrke.

En tale: Vi fødes rene og ’tomme’ for tanker og håb. Længslen kommer først senere – dette begær efter mere, jagten på føde og kærlighed. Hud og næring. Og vi næres og fyldes af dem, […]
oktober 30, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Her er dit liv … grib det!

En tale: Ikke uden smerte, fortrydelser og et strejf af bitterhed. Men også, og fremfor alt, en eksplosion af muligheder, overraskelser og små drys af mirakler. Jeg har aldrig mødt et menneske, der ikke havde […]