“De største erkendelser, falder ofte med den samme klarhed som når en dråbe rammer stålvaskens bund.” Søren Ulrik Thomsen

Der er længsler man bare må indse, aldrig kan indfries – som bogen man skrev om sit liv, dengang man var barn og stædigt holder fast i – resten af livet – kapitel for kapitel. Historien om en fremtid, en kærlighed, en lykke, en udsigt og 5 børn med en mand, der kunne bære én gennem sorg og bekymringer. Historien om en karriere, et job, en udsigt til havet, en blomstrende eng og et lille bassin med guldfisk der pisker med halen i overfladen kort før solen går ned. Alt sammen baseret på naive drømme kreeret på et tidspunkt hvor man ikke helt havde mødt livet endnu. Baseret på en naiv tro, om den eneste ene. En klar sondring mellem godt og ondt. Heksen med vorten og feen med tryllestaven.

Vi skriver vores historier tidligt, måske som et værn mod virkeligheden – et sted, hvor længsler kan parkeres, indtil der opstår en mulighed for at føre dem ud i livet.. og sådan kan der gå år efter år. Alt for mange venter – alt for få handler og endnu flere giver op. Hver dag er en lille kamp, men uden kamp dør vi. Uden kamp og uden mål. Og uden mål ingen kamp. Det er i kampen vi næres. Men vi bør løbende stille os selv spørgsmålet: Er det jeg kæmper for i dag – det jeg i virkeligheden har brug for? Eller holder jeg stædigt fast i et fragment af den historie og de længsler, der blev født engang for mange mange år siden?

Hæren af indebrændte mennesker halvejs i livet er stor. De står der skulder ved skulder og klynger sig krampagtigt til eget livsværk. Iført skyklapper med nedadvendte mundvige. Og det er sjældent deres egen skyld.

Vi bør genbesøge vores drømme løbende, skrive historien om og tilføje alle de nuancer et NU kan bidrage med, kombineret med al den viden vi har fået om livet og smerten.. den uundgåelige. Udrydde alle de hamrende ligegyldige længsler parkeret hos andre. Håb om noget bedre. Forventninger.

Vi skal ikke nøjes. Ikke tæmmes. Ikke bukke os for nogen, der mener at deres valg er de eneste rigtige og deres drømme bør fylde mere. Ingen skal sætte sig helt tilfreds med det næstbedste med mindre det næstebedste i sidste ende er til eget bedste eller en andens bedste – en som man elsker og ønsker at løfte og flytte og omfavne.

Dette er en erkendelse.

Lad os hvert år udråbe en dag til at være’ tilfældighedernes dag’.. en dag befolket med nye møder, nye højder og nye drømme. Fortæl dig selv at i dag vil mindst ét helt nyt og ukendt menneske komme til at gøre en forskel. I dag vil du dræbe ’plejer’ – og give dig selv en flig at et eventyr.. det er først når vi omsider giver op, slipper alt og lader livet ’ske’, vi i virkeligheden får alt det vi drømmer om.

juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

DE STØRSTE ERKENDELSER

“De største erkendelser, falder ofte med den samme klarhed som når en dråbe rammer stålvaskens bund.” Søren Ulrik Thomsen Der er længsler man bare må indse, aldrig kan indfries – som bogen man skrev om […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

DE LEVEDE LIV

Der er dem, der har levet og dem, der har læst. Dem, der har lært og dem, der har hørt. Af alle de mennesker jeg har mødt i mit liv, interviewet, besøgt og portrætteret – […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

SLIP DE VILDE HESTE LØS!

Vi holder om hinanden, på formen, figuren og hele det kantede univers af minimalisme, med matchende tæpper på kølige sofaer og billeder vi kalder for ’kunst’, men som ikke rummer mere end en dekoration – […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

DE ANDRES SKYLD

Jeg hører dig sige: Det er ikke mig den er gal med. Det er de andre. Alle dem, der ikke kan se mig, forstå mig og læse alle de usagte behov. Du er overset, et […]