Jeg er sådan én, der bare ikke kan holde op med at elske..

Hvis der først én gang er sat et lille frø, der har fået lov til at spire, så breder den sig som ukrudt, gror som besat, flere meter om dagen, som min gamle humle, der hver morgen skal klippes med hård hånd for ikke at lægge sig som et filter om huset. Som humlen, sætter mine frø lange tråde af rødder om mit hjerte, som garnet der vikler sig om en fisk. Og uanset hvor meget jeg spræller for at komme fri – så hjælper det lige meget; der er kun to muligheder, enten at lægge sig om på siden og lege død til det værste er overstået, eller lide smertefuldt i kampen.

Jeg er også sådan én, der nægter at lade skidtet dø af sig selv, men hele tiden vander den sidste lille rest grønt; også selvom alt håb er ude. Tænker hver gang, at hvis der er liv, er der håb, også selvom den lille spinkle sag er sat i verden på et yderst beskedent grundlag. Når det kommer til alt, så ER det jo netop kærlighed, verden er i bekneb med.. hvis der bare var lidt flere, der ville vande et frø eller to – så ville her måske være lidt mere lys og lidt mindre mørke – lidt mere liv og lidt mindre død. Men helt ærligt… indimellem er det måske bedre at lade skidtet dø for at andet kan leve og når man ser sig tilbage, har der måske været en plante eller to, der burde have været revet op med et jern, lagt til at visne i komposten eller brændt under et snobrød til et godt glas vin med et saligt smil om læben.

MEN! Jeg er (på godt og ondt) sådan én, der aldrig giver op. Jeg har en urtehave under brystet, en eng mellem mine skuldre, en rhododendron på ballen, en rosenhave i maven, og et par sejlivede tidsler over lænden. Jeg kunne luge bort, lægge perlesten, drysse spagnum og vande med gift.. men jeg ved også, at hver eneste lille plante er sat der af en årsag og jeg nægter at asfaltere og kontrollere alle de drifter, der skaber den skov af følelser, der er grundlaget for hele min eksistens. Så hellere dø i perioder midt i dette uregerlige bed med udsigt til himlen og vind i håret. Så jeg vander mine frø..

 

Vores forestillinger om parforhold og ægteskab er meget forskellige. Vi møder hinanden, men har forskellige opfattelser af hvordan vi skal være sammen. Hvornår vi skal være sammen, hvor tit og hvor længe. For nogen er det et vingsus og allerede ved næste brise går der et ‘træk’ i modsat retning. For andre er det en livsrejse, kompromisløs. Måske ER det bare sådan – at man lærer mens man lever, men måske kunne man også forestille sig at man lever mens man lærer.

En god veninde sagde engang til mig: ‘Prøv noget nyt!’.. den tog jeg til mig og hver gang jeg står i en situation hvor jeg tidligere, stædigt, ville have holdt fast i MIN mening og MIN ret… sætter jeg mig bevidst i modpartens stol og stiller mig selv spørgsmålet: Er der en anden vej? Kan man leve anderledes?

 

Hele vejen op gennem 20´erne og 30´erne satte jeg sex højt på listen over værdier i forhold til mænd. Sex står stadig meget, meget højt – jeg ville nødigt leve uden sex, men i dag ved jeg også, at et forhold baseret på sex alene, sjældent holder længere end den første betagelse, hvorimod et forhold baseret på kærlighed og fælles værdier, kan magte det meste. Sex-delen, den skal man nok finde ud af at løse under alle omstændigheder, hvis bare tiltrækningen er til stede.

Det første møde med et andet menneske handler ofte om ’kemi’, og det første kys er tit med til at understrege den del. Jeg tror, alle kvinder har prøvet at kysse på en mand og så bare tænke ‘Arghhh, det gør jeg ikke igen’. Omvendt, så kan et fantastisk kys af en mand, som ikke i første omgang virkede særlig interessant, pludselig ændre hele billedet. Vi er i den grad styret af vores drifter, men senere i livet bliver man bedre til også lige at tage forstanden lidt med på råd.

Hvis du ønsker at konsultere din forstand, før du indleder et egentlig forhold, så kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

– Vil denne mand bidrage til min udvikling?

– Når jeg tænker på de ting, jeg gerne vil i mit liv (kærlighed, familie, job, bolig) passer han så ind i billedet? Er det muligt at føre mine drømme ud i livet sammen med ham?

– Har vi fælles værdier? Dvs. har vi de samme holdninger til mennesker, generøsitet, hjælp, kontakt til mennesker generelt – behandler vi vores medmennesker ens?

– Har han venner og familie, som jeg gerne vil være en del af?

– Har vi nogle fælles interesser (film, musik, bøger, fritid)?

– Har vi samme holdning til job og karriere?

– Gør vi os de samme tanker om familie (børn) sammen?

– Når jeg ser ham sammen med andre, kigger jeg så på ham med stolthed?

– Accepterer han mig, som den jeg er?

– Accepterer jeg ham, som den han er?

– Er han god for mig? Kan han løfte mig og hjælpe mig til at blive en endnu stærkere udgave af mig selv?

– Er jeg lykkelig i hans selskab?

– Gør han mig tryg?

– Giver han mig energi?

– Får jeg lyst til ham, når jeg ser ham?

Ofte ved vi udmærket godt, hvad der er sundt for os på den lange bane, men midt i forelskelsens rus overhører vi alle faresignaler og derfor kan mange forhold ende som en rodet affære.

Jeg tror, du skal gøre dig dine egne erfaringer. Og uanset hvor mange spørgsmål, du vælger at stille dig selv, uanset hvor fornuftig du er, så vil der indimellem være en herlig ’joker’, som kommer til at gøre en kæmpe forskel i dit liv. Og lad en ting være helt klar: Hvis du bliver ’fejet’ af banen, bliver taget med storm, så nyd det – big time! Spørgsmålene kan du så vælge at stille dig selv, hvis der pludselig optræder flere smertefulde stunder end lykkelige i jeres samvær, og du har brug for at få årsagen til alle jeres uoverensstemmelser sat lidt i perspektiv!

juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

EN LILLE TEKST OM KÆRLIGHED

Jeg er sådan én, der bare ikke kan holde op med at elske.. Hvis der først én gang er sat et lille frø, der har fået lov til at spire, så breder den sig som […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Man kan ikke skilles…

”Vi tager den svære samtale med børnene i aften!” Sagde min gode ven. ”Hvilken samtale?” ”Vi fortæller dem, at mor og far skal skilles!”.. Han var tydeligt berørt. Forståeligt. Men hvorfor i alverden fortælle de […]
juli 3, 2015

9 SKILSMISSERÅD

    (Fra en der har prøvet det nogle gange..) Måske er du gift, måske bliver du gift, måske får du børn, og måske bliver du skilt. Hvis det er tilfældet, har jeg nogle ting, […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen

DER ER MANGE LIV I EET

De folder sig ud som epoker og danner et sammenhængende billede af alle dine valg, krydret med skæbnens, lunefulde tilsnigelser. Som de første år med en ny familie, fødselsdagsboller og fællessang klokken seks om morgenen […]