Dit fucking fantastiske liv. Spild det ikke.

Spild det ikke på en kærlighed udenfor rækkevidde, en drøm der aldrig helt kan realiseres eller en forestilling om en tilværelse uden smerte og savn.

Grib livet i sin helt klare og nådesløse ubegribelighed. Som nætter, hvor søvnen aldrig helt får fat. Hvor du glider fra tanke til tanke, mens brudstykker af alt, hvad der kunne have været, blander sig med alt det, der er. Et krøllet lagen, en kølig krop og din egen på kanten af afgrunden. Den kommende dag med alle sine Nettoposer, benzinstationen en time før åbning og lyden af en isskraber i naboens indkørsel.

Dit fantastiske liv! Spild det ikke. Spild ikke én eneste tanke i en bundløs brønd af tågede drømme, men gør det, du ved, du bør gøre: Ryk tvivlen op ved ondets rod, før den for alvor får gnavet sig ned i din bevidstheds underlag. Tag den største bulldozer fra den bagerste del af din hjerne og udryd de største bekymringer og fortrydelser og ærgrelser over alt det, der ikke blev som du havde forestillet dig det skulle blive dagen forud.

Det er IKKE alt, hvad der IKKE gik, du skal lede efter.

Ikke pletten på væggen, hvor malingen IKKE rakte. Ikke fraværet eller de aflyste aftaler – en middag, en biftur eller det job, du mistede, før det nogensinde var dit. Hvor længslen efter en anden udsigt blev dræbt af en autogenereret mail fra en HR afdeling, du aldrig har mødt. Det er ikke de penge, du aldrig fik, eller alt hvad du ellers har tabt på gulvet.

Dit fantastiske liv handler om alt det, der venter forude. Alt hvad der ikke er sket, alle de muligheder, der endnu ikke er foldet ud og alle de opdagelser, der ikke er gjort. Dit fucking fantastiske liv handler også om det, du HAR: Et strejf af en hånd på en kind, duften af et barn, det dybe åndedrag ved din side og den Pelargonie, der overlevede i vindueskarmen og som nu kan gå endnu et forår i møde fra potten på altanen mod gården og et strejf af sol.

Dit fantastiske liv er duften af nelliker i den kogende kedel med vand og opkald fra én, du har glemt, som krydrer med kærlige ord; et brød i ovnen, den knitrende brændeovn klokken fem om morgenen og lyden af en solsort på taget af læskuret ved busstoppestedet på kirketorvet i Gentofte en dag i slutningen af november.

Dit fantastiske liv. Spild det ikke.

april 14, 2016
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Dit fxxxxxx … fantastiske liv

Dit fucking fantastiske liv. Spild det ikke. Spild det ikke på en kærlighed udenfor rækkevidde, en drøm der aldrig helt kan realiseres eller en forestilling om en tilværelse uden smerte og savn. Grib livet i […]
april 14, 2016
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Det er senere end du tror …

Det er senere end du tror … Hun skrev det på en keramik kakkel med håndskrift i glasur. Det trådte frem under brændingen. Hun var højt oppe i årene – det var også først dér […]
april 14, 2016

Levebrødsledelse af eget liv – NEJ TAK!

En tale: Den vigtige kerne i dig.   ’Jeg vil helst ikke have, at det ser ud som vi ikke har råd til andet!’ sagde han til sin kone, da hun kom hjem med en […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

SOM FINGRE DER FLETTES

Igennem generationer, århundrede – ja så længe tilbage i tiden som menneskeheden har eksisteret – har kvinder, for en stor dels vedkommende, giftet sig eller ’matet’ af tryghed. Eller i hvert fald med et vist […]