En ‘ode’ til alle kærligheden …

Er du sådan én, der bare ikke kan holde op med at elske?

Hvis der først én gang er sat et lille frø, der har fået lov til at spire, så breder det sig som ukrudt, gror som besat, flere meter om dagen, som en gamle humle, der hver sommer skal klippes med hård hånd for ikke at lægge sig som et filter om huset.

Som humlen, sætter dine frø lange tråde af rødder om dit hjerte, som garnet der vikler sig om en fisk. Og uanset hvor meget du spræller for at komme fri – så hjælper det lige meget; der er kun to muligheder, enten at lægge sig om på siden og lege død til det værste er overstået, eller lide smertefuldt i kampen.

Og måske er du også blandt dem, der nægter at lade skidtet dø af sig selv, men hele tiden vander den sidste lille rest af grønt; også selvom alt håb er ude. Tænker hver gang, at hvis der er liv, er der håb, også selvom den spinkle sag er sat i verden på et yderst beskedent grundlag.

Når det kommer til alt, så ER det jo netop kærlighed, verden er i bekneb med.. hvis der bare var lidt flere, der ville vande et frø eller to – så ville her måske være lidt mere lys og lidt mindre mørke – lidt mere liv og lidt mindre død.

Men helt ærligt… indimellem er det måske bedre at lade misvækst fare … for at andet kan leve. Og når man ser sig tilbage, har der måske været en plante eller to, der burde have været revet op med et jern, lagt til at visne i komposten eller brændt under et snobrød til et godt glas vin med et saligt smil om læben?

Du er (på godt og ondt) sådan én, der aldrig giver op:

Du har en urtehave under brystet, en eng mellem dine skuldre, en rhododendron på ballen, en rosenhave i maven, og et par sejlivede tidsler over lænden.

Du kunne luge bort, lægge perlesten, drysse spagnum og vande med gift.. men du ved også, at hver eneste lille plante er sat der af en årsag og hvorfor asfaltere og kontrollere alle de drifter, der skaber den skov af følelser, der er grundlaget for hele din eksistens.

Så hellere dø i perioder midt i dette uregerlige bed med udsigt til himlen og vind i håret.

Så du vander dine frø..

 

juli 3, 2015

Er du sådan en, der bare ikke kan holde op med at elske?

En ‘ode’ til alle kærligheden … Er du sådan én, der bare ikke kan holde op med at elske? Hvis der først én gang er sat et lille frø, der har fået lov til at […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

MANIFEST 2014

”Jeg vil ikke begrænses. Jeg vil ikke sættes i bås. Jeg vil lære, leve, elske, opleve og følge mine instinkter udelukkende begrænset af de værdier, der danner grundlaget for min eksistens og de vilkår en […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen

Sæt kvindeligheden fri! Alle bør have retten til at vælge eget liv.

  Der er stadigt kvindekampe, der skal kæmpes – men mange af disse kampe bør kæmpes indenfor egne rækker: Kampen for mangfoldighed og retten til at være kvinde på helt egne præmisser. Ingen kvinde bør […]