En barndoms smerte
april 14, 2016
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Dit fxxxxxx … fantastiske liv
april 14, 2016

Det bedste vi kan gøre for vores børn er at elske dem

Det bedste vi kan gøre for vores børn er at elske dem, acceptere dem som de er og give dem et ’levet’, værdibaseret grundlag med videre i livet.

Og kærligheden skal være betingelsesløs.

Af alle steder i verden bør mor og far være et ’hellested’, en ø, en base – et sted hvor fejl kan tilgives og bebrejdelserne IKKE falder som en lind strøm af ord eller tavs kulde.

Vi undlader ikke at vande det lille, grønne skud hvis det pludselig vokser vildt og uregerligt til alle sider. Hvis det strækker sig i den forkerte retning eller blomstrer en måned for sent eller for tidligt.

Og hænger det med hovedet, hvis bladene blegner og folder sig sammen – så stryger vi det kærligt. Mærker undrende efter… er jorden for tør, for gold, står potten i den forkerte karm, skal der mere jord i – skal den plantes om?

Og MÅ der beskæres så gøres det nænsom; for alle der har stået med livet mellem hænderne, ved hvor skrøbeligt det kan være og intet lille knopskud er helt som det næste eller det næste. Der kan være et overordnet fællesskab, men dykker man ned i detaljerne er forskellighederne mangfoldige og al sund vækst er betinget af de helt rigtige rammer for den enkelte.

Vores børn skal vandes og fodres med opmuntring, eget ansvar og et hav af muligheder for selv, at kunne erobre verden.

Nogle skal muligvis plantes lidt om og hjælpes på vej – men mange skal bare plantes ud for selv at kunne vokse vildt.

Og vi, som forældre, skal turde se det ske og acceptere, at disse nye skud IKKE er kopier af os eller vores liv, men helt og aldeles skal have lov til at leve deres eget.

Og uanset hvor uenige vi så end måtte være i de beslutninger vi er vidne til – så lytter vi mere end vi taler. Og giver rum til alle de fejltagelser alle mennesker før eller siden må begå på vejen mod det fuldkomne. Virkelighedens moralkrav kan man med rette kun stille sig selv og hvis vi gør os tanker om hvilke liv vores børn skal leve – kan vi til en begyndelse begynde i egne rum. Gøre vort bedste, agere bedst tænkeligt og dernæst betænke dem vi elsker med den frihed, loyalitet og kærlighed vi selv har erfaret er vigtig for egen lykke.

Hvis du vil at dine børn skal tage noget af det du ’har’ og ’er’ med videre i livet – skal det du har og er, – ikke være en lænke af smerte, en klods om foden. Men en vadsæk af næring og styrke. Tro og håb.

Skriv et svar