En tale …

Alt begynder med en drøm.
Uden drøm, intet mål og uden mål vil dine skridt blive en ørkesløs vandring, båret af tilfældigheder hvor du sjældent er rigtig lykkelig; mange af de ting, du bruger energi på at håndtere – de opstår som pytter i en regntid.
Først som små forhindringer, derefter må du en omvej for at komme fordi – senere må du igennem, så skal der svømmes og til sidst, er en bro nødvendig.
Men hvorfor bygge unødvendige broer – hvis løsningen på dine kvaler ligger helt andre steder med et helt andet fokus?
Derfor … drømmen først. Derefter din vision.

En vision må gerne ligge uden for rækkevidde, den er en stjerne, man kan række ud efter, men aldrig helt nå;
historiebøgerne fortæller os, at desto mere du må strække dig – desto længere vil du kunne nå.
Så stræk dig langt og du vil nå langt.
Når visionen er klar, bliver den efterfulgt at et håb … og hvis håbet føles stærkt nok vil det blive erstattet af en tro.

Tro kan flytte bjerge, tro kan helbrede – tro er det software du downloader.
Din livskilde og din overlevelse.

Der er intet liv uden tro – der er kun skæbnen, den man kravler bort fra og som altid vil indhente én i den sidste ende.
For uden tro er der sjældent en bevægelse.
Der er stilstand og hændelser og andre menneskers beslutninger.
Uden tro vil dit billede krakelere og din krop forfalde; Hvis det er ligegyldigheden, der har sit tag i din krave – er det også den der vil rive dig rundt.
Med troen følger en overbevisning.
Overbevisningen er svær at ryste, den er forseglet med en lås af sikkerhed – her kan du KUN vristes fra din drøm med vold og magt. Her skal lande lægges øde, verden væltes og du vælte med.
Der findes ingen garantier for noget i dette liv
– andet end at vi lever lige nu.
Så, drøm lev og tro.
Og bring disse ingredienser i spil, når du med overbevisningens håndtryk lover dig selv noget bedre end det du kom fra – så tør jeg godt love dig, at de store ændringer er på vej!

‘Talen’ stammer fra min bog: 10 taler om at give sig selv et nyt liv’ Den kan købes via dette link: https://www.saxo.com/dk/10-taler-om-at-give-sig-selv-et-nyt-liv_pernille-aalund_indbundet_9788771806434

Hvis du leder efter inspiration til at finde din helt egen mening med livet, din IKIGAI, kan denne bog anbefales :  https://goo.gl/zY52F7

oktober 3, 2017

Om at tro på sine mål – og nå dem!

En tale … Alt begynder med en drøm. Uden drøm, intet mål og uden mål vil dine skridt blive en ørkesløs vandring, båret af tilfældigheder hvor du sjældent er rigtig lykkelig; mange af de ting, […]
oktober 3, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Det liv vi lever, er det liv vi får

Hvis jeg stiller dig spørgsmålet: Som du har det lige nu? Vil du du have det på samme måde næste år ved samme tid? Mange vil svare svare ‘nej’, der er ofte et par områder […]