Når vi møder hinanden ved vi det godt… Hvordan vi skal tale til hinanden og tænke om hinanden og hvordan vi skal vande hinanden.

Vi vander en kærlighed og den vokser.

Vi ser på hinanden som var det, det bedste der kunne ske. Målet med livet. Meningen.

Vi fortæller til andre om dette fantastiske menneske, der kom ind i vort liv – vi taler i stolthed og med respekt. Og kærligheden blomstrer under disse omstændigheder. Den næres.

 

Som tiden går sniger hverdagen sig indenfor. Trivialiteterne står i kø og langsomt vokser de små knaster til store forhindringer.

 

Her er 3 grundlæggende regler for hvordan, man kan holde alt det der startede det hele … i live.

Det er 3 simple regler, som hvis de bliver overholdt – vil puste liv i det der VAR og værne om det I HAR.

 

For hvis I virkeligt VIL hinanden. Vil kærligheden. Vil familien. Vil, alt det magiske, der burde ligge som en fin film over alt hvad der er imellem jer. Så skal det hver dag krydres med kærlighed, forståelse og rummelighed.

 

1. I må ikke tale i bebrejdelser.

Det I vander gror og med fokus på alt hvad der er forkert, vil det ’forkerte’ blive til det, der dominere jeres liv sammen. Tal derfor opbyggende.

I stedet for: ’Hvorfor har du ikke …’ prøv med et… ’Det ville være dejligt hvis du…’

2. Undgå kommandoer!

Råb ikke ad hinanden. Gå i stedet direkte til ‘med’parten med et ønske om hvad der kunne være godt: ’Kunne du hjælpe mig med …’ Og acceptér at han/hun måske ikke lige kan udføre en opgave i minuttet, men selv er i gang med andre aktiviteter. Du kan ikke sætte en dagsorden for alt – hvad der foregår lige nu. Der må være plads til to hvis I vil leve i ‘tosomhed’.

3. Tal med respekt til hinanden!

Husk på hvordan det var, da I lige havde mødt hinanden. Hvordan i høfligt talte sammen. Tilpassede et sprog og de handlinger der fulgte med. Tal med respekt for hinanden til andre udenfor hjemmet; Det du fodrer spirer og hvis du deler din vrede med andre og det får lov til at gro og vinder gehør, så er det dét, der vil vokse.

 

Husk … vi gentager let os selv og alt det vi ønsker allermest i et liv … kræver næring for at trives.

oktober 14, 2017

3 grundregler der kan redde et parforhold

Når vi møder hinanden ved vi det godt… Hvordan vi skal tale til hinanden og tænke om hinanden og hvordan vi skal vande hinanden. Vi vander en kærlighed og den vokser. Vi ser på hinanden […]
oktober 13, 2017

Åbent brev til min elskede …

… Og jeg elsker dig. Du ejer mig. For jeg er sådan en der gerne vil ejes. Jeg har jo ’ejet’ så meget selv. Der var aldrig hvile – intet hellested. Du gav mig det […]
oktober 11, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Når man gentager egen smerte

En tale. Om at rejse sig og gå videre …   Hun talte om det samme svigt i årevis: Hende der kom og tog ham hun elskede og ikke lod andet tilbage end tomhed. Det […]
oktober 9, 2017

De rigtige mennesker og de forkerte

En tale:  Om de rigtige mennesker … og de forkerte   … Der er muligvis mennesker omkring dig, uden tro, håb eller vilje til at se det store billede. De bliver i jordhøjde, har ingen […]